Det gør den, fordi olie er en begrænset, ikke-fornybar ressource, for nu at sige det på grønt nysprog. Den er dannet af døde dinosaurer, måske også alger og andre plantedele, som igennem millioner af år har ligget dybt i jorden og er blevet udsat for det tryk og de temperaturer, som skulle til. Det er i hvert fald sådan cirka, hvad vi lærte i skolen om den sag.

EN ARTIKEL I SCIENCE fra den 17. August diskuterer reduktion af drivhusgasser ved brug af biobrændsel i forhold til den mulige reduktion ved bevaring og genoprettelse af skovområder. Den når frem til, at der udledes større mængder drivhusgasser ved brug af flydende biobrændsler end ved brug af fossile brændstoffer, og at bevaring/genplantning af skov kan binde mellem to og ni gange så meget CO2 over en 30-års periode som der kunne spares ved brug af biobrændsler (f.eks. ethanol og palmeolie).
 Det vil sige, at man får en mere effektiv begrænsning af drivhusgasser i atmosfæren ved at udvide klodens skove end ved at dyrke energi-afgrøder.

1924 var en verdenskrig lykkeligt overstået, og fremtiden tegnede lys i en globaliseret verden.

MED JÆVNE mellemrum sælger vores lokale bibliotek ud af bøger, ingen længere gider låne. I en af rodekasserne fandt jeg for nylig én, som hed Det Okända Sverge af Ludvig Nordström. Og tænkte, at for en svensk femmer kunne man vel tage imod tilbudet om at lade sig oplyse. Når man, som undertegnede, står og vakler på gravens rand, burde man i det mindste have indsamlet lidt oplysninger, så man har noget at tage med sig.

 GÜSSING er en lille by i det sydlige Østrig, tæt ved grænsen til Ungarn. Der bor omkring fire tusind mennesker i byen, som er det administrative centrum i Distriktet Güssing.
 For tyve år siden var byen og distriktet døende.

I New York er det blevet in at leve af affald. Hvor mange, som egentlig gør det, er svært at sige, og det har det nok altid været. Det nye er, at der oveni det sædvanlige antal fattige og hjemløse, som er henvist til at rode deres mad frem i de vældige affaldssække, der står alle vegne i sidegader og på parkeringspladser, er opstået en bevægelse. Den har ingen ledelse, intet hovedkontor, ingen talsmænd, men den har et navn. Freegans er det navn, dens yngre middelklasse-medlemmer bruger om sig selv og hinanden. Ordet deles ideologisk i to: free, som betyder gratis, og gan, som står for vegan, der betyder vegetar, men også betegner et menneske, som indretter sit liv efter, hvad der er sundt for miljøet og planeten. En kvindelig reporter, Becca Tucker, har beskrevet sine erfaringer fra 3 dages liv som freegan i gratisavisen Our Town, som dækker downtown Manhattan, hvilket er grunden til, at jeg ved noget om fænomenet. At en reporter gennemfører sådan et forsøg, er i sig selv opsigtsvækkende. At det lige foregår