Vugge til Vugge (Cradle to Cradle) miljøparadigmet går i korte træk ud på at vi, i stedet for at producere affald der forurener og fylder på vores lossepladser, designer vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Det er en stræben efter at designe med ’hele livscyklussen’ for øje. I stedet for at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, handler det om at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer. I Cradle to Cradle principperne ligger fundamentet for den næste industrielle revolution, hvor både økonomien, miljøet og de kulturelle forskelligheder kan blomstre.

Ophavsmændene til Cradle to Cradle konceptet, Dr. Michael Braungart og arkitekten William McDonough, arbejder sammen med store multinationale selskaber som Unilever, Gap, Herman Miller, PepsiCola, Ford, Nike m.fl. om at fremstille alt fra sko, tøj og møbler til biler og bygninger efter disse principper. Og sammen med den kinesiske, taiwanesiske og hollandske regering er de i stor stil begyndt at implementere Cradle to Cradle principperne specielt i byggeriet.

Invitation til konference om Cradle to cradle design konceptet
Mød manden bag miljø- og produktionskonceptet Cradle to Cradle, verdens førende øko-kemiker, professor Michael Braungart.

Konferencen finder sted:
Mandag den 29. september kl. 15.00-18.00
på Den Sorte Diamant

Links:
Vugge til vugge >>>

Wikipedia om William McDonough >>>

Wikipedia om Michael Braungart >>>

Video med Bill McDonoughs præsentation på den årlige TED Conference i Monterey, California. TED: Technology, Entertainment & Design. >>>

Link til TED konferencen >>>

William McDonough’s hjemmeside >>>

Cradle to cradle >>>