Missilforsvaret er et system, der ikke virker beregnet på en fjende, der ikke eksisterer (interkontinentale ballistiske missiler fra Nordkorea og Iran)

Med den fart projektet nu udvikles med, kan der gå mange år, før det kommer til at virke - hvis det overhovedet lykkes. I løbet af de seneste fem år er det lykkedes at ramme to ud af fem forsøgsmissiler, Det er da meget godt, bortset fra at forsøgene mildt sagt ikke er realistiske. Missilet, dets kurs og destination er kendt før testen begynder. Systemet virker kun i dagslys og i godt vejr.

Hvis fjenden skulle være så usportslig fx at opsende et antal flyvende objekter, kan systemet ikke se hvilke objekter, der er ”rigtige” missiler og hvilke, der blot er fup-missiler. Der er utallige måder at forvirre systemet på.

Systemet koster astronomiske summer – trillioner af dollar. Det våbenkapløb, der tvang sovjetunionen i knæ, kan meget vel gøre det samme med USA. Indtil nu har systemet kostet over 120 mia dollar siden det blev relanceret af Ronald Reagan i 1983. Under George Bush er omkostningerne accelereret og vil i den kommende femårsperiode løbe op i 62 mia dollar. 

Ingen har den fjerneste ide om hvad systemet skal kunne, intet klart succeskriterium – ingen deadlines, ingen bindende økonomiske rammer

Når russerne er så sure over amerikanernes netop indgåede aftale med Polen om at lægge jord til projektet, er det fordi de vil lokke USA i den samme fælde, som sovjetunionen blev lokket i af Reagan.

Teknisk set er systemet varm luft, men desværre kan det måske bidrage til at våbenkapløbet igen kommer op i omdrejninger.

Læs mere her >>>
The Illusion of Operational Readiness of National Missile Defense

George Monbiot i The Guardian: The US missile defence system is the magic pudding