Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
For et par år siden så Sara Bongiorni sig omkring i sit hjem. Og den amerikanske journalist brød sig ikke om synet. Et syndigt roderi af plasticlegetøj, dimsedutter og pyntegenstande.
For et par år siden så Sara Bongiorni sig omkring i sit hjem. Og den amerikanske journalist brød sig ikke om synet. Et syndigt roderi af plasticlegetøj, dimsedutter og pyntegenstande. Det var dagen efter jul, og bjergene af julegaver var stort set alle mærket »Made in China«. Et tjek rundt i huset afslørede, at computer, vaskemaskine, tøj plus alskens andre små og store ting også var produceret i Kina og købt i USA for næsten ingen penge.
Næsten 70 procent af forbrugsvarerne i USA fremstilles i dag i Kina, og for legetøj gælder det næsten 100 procent.
Den almindelige amerikanske lønmodtager har ikke noget alternativ til de kinesiske varer, og at der er ved at opstå en ny ulighed i det amerikanske samfund. En forskel mellem folk, der køber kinesisk, og folk, der køber luksus. For en almindelig husstandsindkomst er der kun råd til en kinesisk kaffemaskine og de billige børnesko. I dag er det kun ganske få skomærker, der produceres i USA, og kun de allerrigeste amerikanere har råd til at købe dem.
Næsten tre millioner amerikanere har mistet deres job, fordi produktionen er flyttet til Kina. Ud over at det koster arbejdspladser, betyder det også, at USA har et gigantisk handelsunderskud på over 250 milliarder dollars over for Kina.