- Home
- Udland
- Afghanistan
- Mission impossible
Mission impossible
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 01/5/2008
- Afghanistan
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Se alle artikler Ebbe LauridsenAl-Qaeda er nu lige så meget et pakistansk som et afghansk fænomen. Det siger Najam Sethi, redaktør af Daily Times, Pakistan. Al Qaeda består ikke længere kun af arabere, uzbekere og andre udlændinge, som flygtede fra afghanistan til Pakistan efter den amerikanske invasion i 2001. Al Qaeda har slået rod i Pakistan, der nu må betragtes som Al Qedas vigtigste base. Samtidig er Al Qaeda i fremgang i de områder i Afghanistan, som Taliban kontrollerer. Alt dette kan vi takke Georg Bush for, skriver Gary Leupp i Counterpunch.
Og det går den gale vej i Afghanistan. Tusindvis af dræbte civile, afghanske politifolk og soldater og stigende tab for NATO-styrkerne.
Billedet er dystert, men den danske regering tror stadig på, at der er lys for enden af tunnelen. Selv om en ny rapport om situationen i Helmand-provinsen peger på, at en del af hverdagen i stigende omfang kommer til at bestå af vejsidebomber, selvmordsbomber og terrorangreb for de godt 500 danske soldater, så tror udenrigsminister Per Stig Møller (K), at freden kan vindes.
”- Helmand-provinsen skal naturligvis ind i en langt bedre gænge end hidtil. Det drejer sig både om at få en militær sejr over Taliban og krigsherrerne, samtidig med at det civile samfund skal udvikles med blandt andet skoler og hospitaler” sagde han til Berlingske Tidende 19.dec.
Hans snak om en militær sejr lyder hul. Realiteten er, at 25 procent af Afghanistan ifølge den canadiske chef for CARE i Afghanistan, Kevin McCort kontrolleres af Taliban. Hvis ikke om dagen, så i hvert fald om natten. Ligner det noget, vi har set før. En guerilla, der de facto kontrollerer et område, selvom det ikke lige ses?
Og som man kan læse i førnævnte rapport, bliver situationen værre for de danske soldater. Årsag. Taliban afstår fra direkte militære konfrontationer, som de ikke kan vinde og bruger i stedet vejsidebomber og andre terroristmetoder, som vore soldater vanskeligt kan stille noget op i mod.
Krigen mod Terror var et fupnummer fra starten. Er der snart en eneste fornuftig dansker, der i fuldt alvor tror, at danske soldater ved at bekæmpe Taliban i Afghanistan kan sikre et mere fredeligt og sikkert Danmark?
Så er der nye spændende undfordringer i Pakistan.
Læs også Doug Bandow baggrundsartikel om Pakistan i Antiwar.com >>>
Se CBC's video om Afghanistan her >>>
