Franskmændene kan se frem til mere lov og orden, mere pisk på arbejdsmarkedet og en mere USA-venlig udenrigspolitik. Tiden vil vise, om opskriften indfrier franskmændenes ønske om at komme ud af det økonomisk dødvande, som nationen har befundet sig i en snart en længere årrække. Den økonomiske vækst ligger under gennemsnittet i EU. Arbejdsløsheden hører til blandt de højeste, og statsgælden udgør 65 procent af bruttonationalproduktet.

Sarkozy har selv været centralt placeret både som finansminister og som indenrigsminister i den periode, hvor det har gået stadig dårligere, så det bliver interessant at se, om han finder en ny opskrift.

Hans forsøg på at nedkæmpe urolighederne i Paris’ slumforstæder, der var de værste i 40 år, var ikke videre succesfulde. Kriminaliteten er steget på trods af hans lov-og-orden politik som indenrigsminister og chef for politiet, men hans kritik af dommerstanden for at være blødsøden, og hans skrappe retorik har åbenbart fået hans vælger til at overse, at hans politik faktisk ikke har virket. 

Hans valgsejr skyldes dog ikke kun hans egen kampagne. Venstrefløjen og Ségolène Royal har ikke været i stand til at præsentere det nødvendige alternativ, og den mobilisering , der var kommet i stand efter folkeafstemningen om EU-forfatningstraktaten, er for længst sat over styr i sekteriske skænderier.

Før venstrefløjen finder sine egne ben i et reelt alternativ, må franskmændene finde sig i Sarkozy, men det kommer ikke til at gå stille af.