Det amerikanske præsidentvalg i 2008 bliver et vendepunkt af historiske dimensioner. Det mener den amerikanske journalist og forfatter Steve Fraser. Valget vil afslutte den konservative dominans, der har præget den sidste generation. På samme måde som Richard Nixons valgsejr i 1968 blev et farvel til New Deal liberalismen, vil 2008 blive et farvel til mere end en generations konservativ dominans.

Virkeligt dybtgående skift sker først, når samfund udsættes for tilstrækkeligt store chok, og den situation er nu indtruffet i USA. Krig, økonomisk kollaps, et republikansk parti i dyb krise vil gøre 2008 til et år, der bliver husket.

Irak krigen ville i sig selv kunne sænke skuden. Meningsmålingerne er ikke til at misforstå. Præsident Bush’ frygt-retorik har mistet sin virkning. Den nationale sikkerhed ryger længere og længere ned på skalaen. Bush’ sabelraslen får vælgerne til at flygte. Det eneste han lover, er endeløs krig, og det er vælgerne godt trætte af.

USA nærmer sig en konstitutionel krise. Bush har brugt sin krigspolitik til at udvide statens kontrol med borgerne og erobre magt fra kongressen i et hidtil uhørt omfang. Det vil det kommende valg sætte en stopper for. Det kan bl.a. ses af den flugt fra partiet, som republikanerne nu oplever.

Oven i dette heksebryg kan vi nu vente økonomisk kollaps, depression eller noget, der er lige så alvorligt. Den uansvarlige grådighed, der ligger bag ejendomsmarkedets kollaps vækker en deja vu fornemmelse. Vi har set det hele før, fx omkring Enrons kollaps i 2001. Enronisering er blevet det normale.

Op gennem hele det nittende århundrede var USA præget af finansielle kriser. Børskrakket i 1929 resulterede imidlertid i en ny politik: New Deal, hvor staten påtog sig en regulerende funktion i økonomien med større stabilitet til følge. Det varede indtil Reagans kontrarevolution i 1987, der fjernede statens regulering af økonomien. Resultatet var en økonomi domineret af Finance, Insurance og Real Estate: forkortet FIRE!

Det var troldmandens lærling, der gik i gang med sine eksperimenter. Kriser er blevet “normal accidents”. Det er et udtryk hentet fra atomfysikken, der bruges til at forklare uforklarlige højteknologiske processer. Processer, der bryder samen uden at de, der styrer processen kan forklare årsagen endsige gribe fornuftigt ind.

Billedet fra atomfysikken illustrerer ganske godt, at Wall Streets finanseksperter i deres Frankenstein-laboratorier på Princeton, Harvard og Berkeley har skabt finansielle instrumenter, som de ikke kan styre, men hver gang det går galt, har de selv skaffet sig den fornødne redningsflåde, mens investorer, ansatte, leverandører og hele samfund går nedenom og hjem

Det, der gør Wall Streets seneste “normal accident” så ildevarslende er den måde, den interagerer med og ødelægger sunde del af økonomi. Da dot.com boblen brast, blev mange uskyldige ramt, men skaderne var dog begrænset. Nu vil det gå værre.

Det er ikke kun et spørgsmål om tvangsauktioner en masse. Det er ikke kun huspriser, der kollapser. Det handler om, at store dele af USA’s industri er lukket. Til sammen peger alt i retning af en generel kollaps af den kreditstruktur, der har båret forbrugerkapitalismen i årtier.

Det er de oppustede ejendomspriser, der har finansieret almindelige menneskers forbrug, lige fra udgifter til deres børns collegeuddannelse til langvarige forbrugsgoder, fra opstigning til dyre huse til udlandsrejser. Nu er ejendomsværdien forduftet og dermed den kredit, der holdt små og mellemstore virksomheder kørende. Hele samfund, industrier og regionale økonomier er truet.

Og som om det ikke skulle være nok, så er olie også blevet et problem. Prisen har nu nået et umuligt niveau i USA samtidig med at underskuddet på betalingsbalancen når nye højder. Flere og flere lande i Mellemøsten og Asien er stille og roligt ved at forlade dollaren til fordel for euroen eller andre mere sikre valutaer. Risikoen for en spekulation mod dollaren øges dag for dag.

Det er en økonomi, der allerede er syg, der nu rammes af denne tsunami. Reagan-Bush regimet har levet højt på FIRE-økonomien og efterlader nu en de-industrialiseret nation med indvandrere, der udnyttes groft og millioner af familier, som har måttet aacceptere stadigt ringere lønninger og længere arbejdsdage og nu knapt nok kan opretholde en levestandard på to indkomster, der før lod sig gøre på én. Dertil kommer fraværet af sygesikring, pension og andre former for beskyttelse mod det frie markeds omskiftelser

Stormen er på vej, siger Steve Fraser, men vil oppositionen være i stand til at vende skuden? Hvad nu hvis oppositionen er så slingrende og svag, som nogle af den kritikere mener?

Steve Fraser peger selv på valget 1932, der bragte Franklin D Roosevelt til magten. Der var ikke den store forskel på ham og hans republikanske modstander, Herbert Hoover. Der var heller ikke i starten bevægelser at tale om i befolkningen. Og alligevel blev det starten på en æra af social protest, fagforeningskampe, kampagner for racelighed, farmer-oprør. Og uden alt dette ville der hverken have været New Deal eller the Great Society. Noget tilsvarende kunne ske igen?

Steve Fraser er forfatter og journalist. Hans nye bog, "Wall Street: America's Dream Palace," kommer til marts. Læs hele hans artikel på Tomdispach her.