Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
USA har nu et underskud på statsbudgettet på 800 mia. USD om året. Det betyder at udlandet skal låne USA mere end 2 mia USD om dagen bare for at holde hjulene i gang.
For den politiske elite og for Wall Street er det en ønskesituation, så længe det går godt. Det har medført skattelettelser for de rige amerikanere og høje aktiekurser. For den almindelige amerikaner ser billedet anderledes ud.
Underskuddet presser kursen på dollaren ned, og det virker som en skjult skat. I 2002 kostede en euro 0,87 USD. Den 6. april 2007 kostede en euro 1,34 USD. Dollarens værdi var med andre ord blevet halveret på kun fire år. I april 2000 kostede guld 279 USD pr ounce. 6 april var prisen steget til 679,50 USD, mere end dobbelt så meget. Denne forringelse af dollaren medfører en flytning af værdi fra fattige til rige. Helt konkret betyder det stigende priser på daglige fornødenheder.
USA er ekstremt afhængige af udlandets økonomiske støtte. Den mindste slinger i valsen kan sende Wall Street ud i en nedadgående spiral. Ejendomsmarkedet er ved at miste pusten, og aktiemarkedet er kunstigt holdt oppe af lånte penge med sikkerhed i ejendomme. Det er ikke svært at se, hvad det kan betyde. Når aktierne ikke længere kan betale for lånene i folks huse, og de samtidig mister deres værdi, er der kun en vej: Bankerot.
De østasiatiske økonomier nærmer sig en overophedning og vil blive tvunget til at hæve renterne. Det bliver dommedag for dollaren. Centralbanker over hele kloden vil flygte fra dollaren inden tabene bliver for store. Hvis USA i den situation sætter renten op for at holde på de udenlandske investorer, vil mange boligejere gå fra hus og hjem.
Greenspan’s bobleøkonomi er på vej mod en katastrofe, og der er ikke meget, USA kan gøre for at forhindre det. Et kollaps af boligmarkedet kan fore til en ny Great Depression. USA har ikke længere en industriel sektor, der ville gøre det muligt at arbejde sig ud af problemet. Den er outsourced til Kina og Indien.
Den 20. marts 2007 annoncerede chefen for Kinas centralbank, Zhou Xiaochuan, at Kina ikke længere ønsker at akkumulere mere udenlandsk valuta. 70 procent af Kinas valutareserver er i USD, så det bliver et hårdt slag mod dollaren. USA skal bruge 70 mia. USD pr måned for at holde skuden flydende, Hvis Kina siger nej, vil dollaren falde med dramatiske følger for den globale økonomi.
Dollaren udgør hjørnestenen i USA’s politiske og militære magt. Når udenlandske centralbanker forlader dollaren, bliver det enden på den unipolære verden med USA som eneste supermagt. Det bliver smertefuldt for amerikanerne, der kommer til at opleve et fald i levestandarden
Alligevel er det ikke sikkert, at det er så dårligt et fremtidsperspektiv. USA har forvaltet sin rolle som eneste supermagt dårligt med stigende terrorisme, militarisme, overtrædelse af menneskerettigheder til følge.
Den faldende dollarkurs vil medføre store politiske forandringer i USA. Det skal vi byde velkommen. USA trænger til at genskabe sig selv, at genfinde sine originale principper om personlig frihed, borgerrettigheder og social retfærdighed, og at afvise Bush-regimets demagogi og krigslidderlighed.
Det skriver Mike Whitney i Information Clearinghouse, http://www.informationclearinghouse.info/article17512.htm