Virkeligheden overgår undertiden fantasien. Kampen om at bygge en olie- og gasledning gennem Afghanistan har været et drama med en forrygende rollebesætning. Den tidligere sikkerhedspolitiske rådgiver for Præsident Carter, Zbigniew Brezezinski skrev drejebogen og har selv deltaget som en af aktørerne.

I sin bog  "The Grand Chessboard - American Primacy and Its Geostrategic Imperatives (1997)" pegede han på Eurasien (Mellemøsten, Afghanistan og de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien) som nøglen til verdensherredømmet ("the center of world power"). Det var adgang til olie og naturgas, det handlede om, og her spillede en olie- og gasledning gennem Afghanistan en central rolle.

I dette forrygende teaterstykke optræder to selskaber, der slås om retten til at anlægge og drive rørledningen, nemlig det argentiske Bridas og det amerikanske Unocal. Vi finder repræsentanter for en række olieselskaber, den amerikanske administration, CIA, den pakistanske efterretningstjeneste, ISI, Taliban, Osama Bin Laden og to stridende fraktioner af det saudiske kongehus, Dick Cheney, Condolezza Rice og Richard Armitage, Henry Kissinger og så naturligvis Brezezinski. Desúden diverse præsidenter for de berørte lande, fx Afghanistans nuværende præsident, Hamid Karzai, dengang konsulent i Unocal.

Stykket begynder med at Bridas under den dynamiske Carlos Bulgheroni’s ledelse erhverver retten til at udnytte olie- og naturgasresourcer i Turkmenistan. Han får ideen til en rørledning gennem Afghanistan.

Han får støtte af Turkmenistan og Pakistan til sin plan og undertegner derefter en 30 årig aftale med Rabbani regimet i Afghanistan.

Her er det så, at Unocal kommer ind på scenen. Det passer overhovedet ikke USA og det amerikanske Unocal at slippe så vigtig en geostrategisk trumf som kontrol med en olie-gas rørledning. Der står både kolde kontanter og storpolitiske interesser på spil.

I 1992 kontrollerede 11 vestlige olieselskaber, herunder Unocal, Amoco og British Petroleum mere end 50 procent af ressourcerne i området omkring Det Kaspiske Hav. De opererede i området i tæt samarbejde med US State Department, the National Security Counsil, CIA og Dep. of Energy and Commerce. Blandt aktørerne finder vi  Brezezinski, rådgiver for Amoco og i øvrigt arkitekten bag Sovjets nederlag i Afghanistan via støtte til mujahadeen, Henry Kissinger rådgiver for Unocal, Alexander Haig lobbyist for Turkmenistan og Dick Cheney, der repræsenterede Halliburton i Azerbaijan.

Unocals centralasiatiske afdeling bestod af tidligere embedsmænd fra den amerikanske efterretningstjeneste. Robert Oakley, tidligere ambassadør i Pakistan og specialist i terrorisme. Det var ham, der bevæbnede og trænede mujahadeen’erne i krigen mod Sovjet og desuden var indblandet i Iran-Contra skandalen. En anden Iran-Contra spiller var Richard Armitage, amerikansk viceudenrigsminister 2001-2005) Han var dybt involveret i terrornetværker i Mellemøsten og de tidligere centralasiatiske sovjetrepublikker og desuden direktør i Carlyle Gruppen – kendt for sine aktiviteter i våbenindustri - og som Bush-familiens sparebøsse)

Armitage havde visse erfaringer med rørledninger fra Burma, hvor han blev anklaget for overtrædelse af menneskerettigheder over for den lokale befolkning omkring rørledningen. Dick Cheney var for øvrigt involveret i det samme projekt.

Nu forsøgte Unocal at overhale Bridas ved at gå direkte til regionale ledere med deres eget forslag. Unocal etablerede et amerikansk ledet konsortium med deltagelse af den saudiske prins Abdullah og kong Fahd. Desuden det russiske Gazprom og Turkmenistans Turkmenrozgas. Cheney, Brezezinski og andre arbejdede på at overtale Turkmenistan's præsident Niyazov og premierminister Bhutto i Pakistan til at støtte en Unocal-rørledning.

Niyazov blev blød i knæene ved tanken om en alliance med USA og droppede Bridas til fordel for Unocalkonsortiet. Men Bridas have stadig en aftale med Afghanistan!

Det problem blev meget elegant løst ved at CIA og den pakistanske efterretningstjeneste, ISI hjalp Taliban med at vælte Rabani. Sådan

Unocal gik i gang med at smøre Taliban og de afghanske krigsherrer med massevis af dollars. Den amerikanske regering støttede Taliban via sin bistandsorganisation USAID

Nu forsøgte Bridas et modtræk ved at indgå en alliance med den saudiske prins Turki el-Faisal. Turki var mentor for Osama bin Laden, der var allieret med Taliban og i opposition til den saudiske kongefamilie…

I slutningen af november 1996 proklamerede Bridas, at de havde en aftale med Taliban og dermed havde overtrumfet Unocal i Afghanistan. Gennem 1997 pendlede Taliban mellem Washington DC og Buenos Aires for at klemme mest muligt ud af appelsinen.

Osama bin Laden anbefalede en aftale med Bridas. Det ville indebære en åben ledning med adgang for krigsherrerne og lokale brugere. Desuden ville ledningen ikke kræve ekstern finansiering. Unocal ville have en lukket ledning udelukkende til transit og ville have Verdensbanken med. Det var Taliban ikke så vild med, da det ville indebære en risiko for afhængighed af vestlige regeringer.

Bridas havde altså lost problemet med Afghanistan, men manglede Turkmenistan. Så fandt de en partner, der kunne bringe dem ud af dødvandet, nemlig Amoco (hvor Brezezinski var konsulent). Amoco indgik et konsortium med Bridas mod at få 60 procent af Bridas interesser i Latinamerika.

Senere samme år fusionerede Amoco med British Petroleum. En af forhandlerne i den sag var den tidligere amerikansk udenrigsminister, James Baker, der for resten også sad i Carlyle gruppen.

Nu fik Unocal nye problemer. Gazprom trak sig ud på grund af USA’s antirussiske agenda. Menneskerettighedsgrupper begyndte at kritisere Unocal for samarbejdet med Taliban. Og efter bin Ladens terrorbombning af de amerikanske ambassader i Nairobi og Tanzania angreb præsident Clinton Afghanistan og Sudan med krydsermissiler. De diplomatiske forbindelser med Taliban blev afbrudt og sanktioner indledt.

Unocal meddelte, at en rørledning ikke kunne bygges, før en internationalt anerkendt regering var på plads i Afghanistan. Bridas på sin side erklærede, at de ikke ville vente på en løsning af de politiske problemer.

I resten af Clintons embedsperiode skete der ikke fremskridt, men så rykkede George W Bush ind i Det Hvide hus.

Bush havde samlet en række nøglepersoner fra energi-industrien i sin nye administration, blandt andre Dick Cheney fra Halliburton, Richard Armitage fra Unocal, Condoleeza Rice fra Chevron. Selskaber med interesser i Centralasien var nu kommet til fadet.

Bush familien havde et mangeårigt engagement i Mellemøsten og Centralasien og desuden tætte forbindelser til den kongelige saudiske familie og bin Laden-familien. Fra sin tid i Texas havde George W. Bush tætte forbindelser til olie-og energiindustrien, bl.a. ENRON’s topleder, Ken Lay, der havde store ambitioner i Centralasien, herunder Unocal’s rørledning. De tætte forbindelser mellem Bush og ENRON dokumenteres i et brev, som kan hentes her >>> 

Bush satsede på at konsolidere Talibans position i Afghanistan for på den måde at opnå den stabilitet, der var en nødvendig forudsætning for bygning af Unocals rørledning. Da forhandlinger med Taliban om rørlednignen trak i langdrag, besluttede Bush at indlede et militært angreb,  hvilket han informerede Pakistan og Indien om i slutningen af august 2001 – altså flere uger før to jetfly den 11.september ramte World Trade Center i New York.

Det var yderst belejligt, og som bekendt blev det starten på Krigen mod Terror, med Afghanistan som første mål og Irak som det næste.

Bridasgruppen så med nogen bekymring på USA’s angreb på Afghanistan. De lugtede nok lunten. Men nu gik det hverken værre eller bedre, end at bunden gik ud af Argentinas økonomi. Argentina skyldte Den Internationale Valutafond (IMF) 132 mia USD, og med George Bush’s godkendelse afbrød IMF sin støtte til Argentina. Resultatet var en gigantisk kapitalflugt fra landet. Så var Bridas sat ud af spillet.

Kort tid efter at bomberne faldt over Afghanistan besøgte Wendy Chamberlain som repræsentant for den amerikanske regering den pakistanske minister for olie og ressourcer, Usman Aminuddin. Det var rørledningen Turkmenistan-Afghanistan-Pakistan der var på dagsordenen..

Ssamtidig fik Afghanistan en provisorisk regering under ledelse af Hamid Karzai, tidligere konsulenet i Unocal. 

Ni dage senere udpegede George Bush den tidligere rådgiver i Unocal, Zalmay Khalilzad som særlig udsending i Afghanistan. Han skulle rapportere direkte til Bush’ nye sikkerhedspolitiske rådgiver, Condoleeza Rice.

Og hvordan er det så gået med rørledningen? Der blev underskrevet en ny aftale den 27. december 2002 af lederne i Turkmenistan, Afghanistan og Pakistan.. 2005 afsluttede Asian Development Banks et feasibility study, men siden har projektet stået i stampe, og det bliver det ved med så længe Taliban kontrollerer de sydlige provinser. Det er derfor, NATO er i Helmanprovinsen!

Mens de toneangivende medier og stort set alle folketingets politikere med undtagelse af Enhedslisten og SF  taler om Krigen mod Terror i de mest infantile og utrolige vendinger og prøver at bilde de danske vælgere ind, at Danske soldater kæmper i Afghanistan for på den måde at spare os for terrorister her i Danmark, mangler vi sober og ærlig information om, hvad der er realiteten bag dette fantombegreb. Meget tyder på, at Krigen mod terror selv er en terrorkrig. Det er en krig om klodens olie- og gasresourcer, og aktørerne skyer ikke noget middel for at vinde.

Denne artikel er for en stor del baseret på to store artikler af Larry Chin. Læs originalerne her >>>
http://globalresearch.ca/articles/CHI203A.html
http://globalresearch.ca/articles/CHI203B.html

Larry Chin referrer til følgende kilder:
Independent Media Center. "Oil Wars: The Balkans as an Example."
Dan Morgan and David Ottaway. "Gas Pipeline Bounces Between Agendas." Washington Post, October 5, 1998.
Dan Morgan and David Ottaway. "Kazakh Field Stirs U.S.-Russian Rivalry." Washington Post, October 6, 1998.
Dale Allen Pfeiffer. "A Bigger Picture." December 27, 2001.
Dale Allen Pfeiffer. "What Will Be the Next Target of the Oil Coup?" January 29, 2002.
Ahmed Rashid. Taliban: Militant Islam, Oil and Fundamentalism in Central Asia (Yale University Press)
Peter Dale Scott "Afghanistan,Turkmenistan Oil and Gas, and the Projected Pipeline"
"Oil Transport Routes"
"Capital Flight Draws Probe"
"Court Steps Up Bank Probe as IMF Warns Argentina"

Email til en ven