Deres indsats er nødvendig i kampen for demokrati og imod den internationale terrorisme og dermed i sidste ende en indsats, der vil gøre verden til et mere sikkert sted. Det er den begrundelse, vi hører fra alle partier i Folketinget minus Enhedslisten og SF. Er situationen så enkel, Kan målet med NATO’s indsats i Afghanistan formuleres så kort? Og hvis det er rigtigt, vil indsatsen så være ofrene værd? Bliver verden et mere sikkert sted, hvis NATO-styrkerne fortsætter som nu?

Hvorfor besluttede USA i 2001 at angribe Afghanistan. Ja begrundelsen var, at det var et svar på angrebet fra Al Qaeda på World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001. Det er aldrig blevet bevist, at Al Qaeda stod bag, selv FBI har ikke været i stand til at finde en rygende pistol, men ikke desto mindre er det blevet brugt som begrundelse. Angrebet blev defineret som en krigshandling fra Afghanistan, der som bekendt havde venskabelige relationer med Osama Bin Laden, og var dermed også begrundelsen for at involvere NATO med henvisning til musketer-eden, der siger at et angreb på et af medlemmerne er et angreb på alle.

Men der var måske også andre grunde. Hvorfor ønskede englænderne i sin tid at sætte sig på Afghanistan, og hvorfor prøvede russerne at gøre dem kunsten efter – og med samme miserable resultat. Jo - Afghanistan er med sin placering i Centralasien en vigtig brik i det globale geopolitiske spil. Det er ikke uden grund, at USA har en base i Kirgisistan og i samarbejde med Indien en base i Tadsjikistan. Desuden et militært samarbejde med Georgien.

Og så er der olien. USA ønsker en olierørledning fra de gigantiske oliefelter ved Det Kaspiske hav til Det Arabiske hav. Den må nødvendigvis gå gennem Afghanistan. Den amerikanske regering var endda så interesseret i rørledningen, at man forsøgte at få en aftale med Talibanstyret. En aftale var næsten på plads i 1997, da de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya blev udsat for terrorangreb. Det udsatte projektet, men da George W. Bush kom til magten i 2001, forsøgte han at give Taliban endnu en chance.

Efter angrebet på World Trade Center, valgte USA imidlertid den gode gamle militære løsning. Og det er der, vi nu står, i det afghanske hængedynd, som briterne og russerne før os. Putin må smile lykkeligt ved tanken om, at det nu er amerikanerne og resten af NATO, der har fået et Vietnam på halsen, præcis som Sovjetunionen fik det.

I dag har den afghanske regering har kun kontrol over en lille del af landet; de fleste dele regeres af lokale stammehøvdinge. Situationen ligner på flere punkter den, der tegnede sig efter Sovjetunionens invasion i december 1979. Afghanistan fungerer i dag som en amerikansk koloni, hvor flertallet af regeringens ministre har amerikansk statsborgerskab.

5 år efter at have indledt sin besættelse af Afghanistan opgav USA i 2006 at bringe den sydlige del af landet under kontrol og overlod ansvaret til NATO. Mens USA siden 2001 har holdt militær lav profil i den sydlige del af landet, bidrager NATO's offensiver nu til hastigt at forstærke modstanden mod både centralregeringen og besættelsestropperne - på præcis samme måde som under den sovjetiske besættelse af landet i 1980'erne.

De danske soldater er blevet sendt ud i en håbløs mission. Den asymmetriske krig. Og nu får de kampvogne stillet til deres rådighed. Det skal nok hjælpe. Det bliver lidt mere sikkert for soldaterne – og det er godt, men det bliver nok ikke lettere at vinde afghanernes hjerter. Kampvogne og luftbombardementer duer ikke mod guerillasoldater.