Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Det er imponerende, hvad Fogh-regeringen har nået. Fire store reformer er det blevet til: Kommunalreform, velfærdsreform, globaliseringsreform og nu kvalitetsreformen.
Fire skridt hen imod et mere liberalt samfund med mere privat og mindre stat –
Det er imponerende, hvad Fogh-regeringen har nået. Fire store reformer er det blevet til: Kommunalreform, velfærdsreform, globaliseringsreform og nu kvalitetsreformen.
Fire skridt hen imod et mere liberalt samfund med mere privat og mindre stat – i hvert fald hvis vi ser på kroner og øre. Ser vi på hvor meget staten blander sig i borgernes private forhold, er billedet ikke just liberalt, men det er en anden historie.
Og hvad gemmer det sig så af realiteter bag den fine nye kvalitetsreform. Regeringen har slået meget på, at reformen er et resultat af en bred folkelig debat, hvor alle typer af eksperter, bruger og andre borger har været inddraget. Hvis det virkelig passede, var der grund til bekymring for dømmekraften hos de, der har deltaget i processen.
Sagen er imidlertid. at processen omring kvalitetsreformen har været lige så styret som processen omkring Globaliseringsrådet. Det har været et nøje forberedt og styret forløb, hvis virkelige hensigt at skabe størst mulig opmærksomhed og bedst mulig formidling af Regeringen på forhånd lagte strategi - det har danskerne gennemskuet
Nye opinionsundersøgelser har vist, at store grupper af vælgere decideret er utilfredse med velfærdsudviklingen i VK- regeringens tid.
Således mente i august 2007
• 45 % at den offentlige sektor generelt er blevet dårligere
• 60 % at ældreplejen er blevet forringet
• 43 % at sundhedssektoren er dårligere. 2
Og det er ikke så underligt. Når Fogh nu kan få sig til at sige, at vi ikke kan være de nedslidte offentlige bygninger bekendt, må man spørge sig selv hvorfor regeringen ikke har gjort noget ved det i de seks år, den har siddet ved magten. Svaret er, at væksten i det offentlige forbrug takket være udgiftsloft mv. har sakket langt efter det private forbrug.
I perioden 2001-2006 brugte regeringen 22 mia. kr. mere på offentligt forbrug, men Nyrupregeringen i perioden 1995 til 2000 brugte 41 mia. kr. Eller sagt på anden måde, så steg det offentlige forbrug årligt med 2,3 % i perioden 1995 til 2001, mens væksten under VK - regeringen har været 1,3 i perioden 2000 – 2007. I samme periode har de heldige danskere, dvs. dem, der takket boet på den rigtige adresse, brugt værdistigningen til samtalekøkkener, udlandsrejser, biler osv.
Men nu bliver det bedre?
Fogh lover store forbedringer – men ikke flere penge. De klassiske velfærdsydelser skal fortsat kun stige 0,5 % om året, og det holder ikke en meter. Mere kvalitet for de samme penge kan ikke lade sig gøre.
De manglende hænder
Men det er nødvendigt, siger regeringen. Vi har nemlig ikke de hænder, der skal til. Det er i den grad lykkedes at sælge budskabet om den manglende arbejdskraft, at ingen journalister har gjort sig den ulejlighed at checke, om det virkelig står så galt til. At regeringen har haft 6 år til at gøre noget ved sagen uden at blive draget til ansvar for det, virker også lidt fantasiløst.
Den officielle ledighed er faldet, men der er stadig en stor og uudnyttet arbejdskraftreserve på mellem 800 og 850.000 personer. Det drejer sig om op mod 200.000 efterlønnere, omkring 250.000 førtidspensionister og 350 - 400.000 personer på midlertidige ydelser (modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, ledigheds- og aktiveringsydelse; sygedagpengemodtagere; kontanthjælps og revalideringsmodtagere). Denne gruppe har været stort set uændret siden Klaus Hjort Frederiksen blev beskæftigelsesminister.
Der vil selvfølgelig være mange af de 800 - 850.000 som har været igennem en så langvarig og belastende social deroute, at de i dag er uden for arbejdsmarkedets rækkevidde, men en fortsat stigning i efterspørgslen kan fx reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere væsentligt og dette vil kunne mærkes på tilgangen til førtidspension.
En målrettet indsats for at øge integrationen og dermed erhvervsfrekvensen af indvandrere og deres efterkommere gennem sprogundervisning, arbejdsmarkedstræning, kompetencegivende erhvervs- og videregående uddannelse mm. vil også kunne bidrage mærkbart til at øge beskæftigelsen. Det er med andre ord på ingen måde givet at den samlede beskæftigelse ikke vil kunne øges betydeligt i størrelsesordenen 150.000 beskæftigede og herigennem vil også offentlig beskæftigelse kun øges betydeligt.
Se regeringens kvalitetsreform her >>>