Seksdageskrigen ændrede Israel fra relativ fattigdom til en regional supermagt. Den blev også starten på en besættelse, der langsomt men sikkert har ødelagt landets identitet og på sigt kan true landets eksistens. Det skriver Meron Rapoport i Le Monde Diplomatique.

1966 var et frygteligt år for Israel. Arbejdsløsheden var steget til 10 procent. Der var økonomisk krise og for første gang i landets historie var udvandringen større ind indvandringen. Krigen i 1967 ændrede alt dette og i dag er Israel nr. 23 på UNDP’s liste over verdens rigeste lande

Altså en succeshistorie, men måske også roden til alt ondt. Sejren over tre arabiske hære skulle have skabt sikkerhed. Siden da har Israel udkæmpet 6 krige og har ifølge den israelske general og historiker, Dov Tamari ikke vundet en eneste.

Hvor gik det galt?
Premiereminister Levi Eshkol tillod den første bosættelse på Vestbredden allerede i 1967 mens den berømte forsvarsminister Moshe Dayan beordrede syriske landsbyer på Golan højderne rømmet for at skabe plads til andre bosættelser.

Ser man på et kort over Vestbredden, er mønstret klart. I dag lever mere end 250.000 israelere i bosættelser på Vestbredden og 200.000 på besatte områder af Jerusalem. Bosættelserne er placeret på en måde, der deler Vestbredden op i enklaver uden forbindelse med hinanden. Sikkerhedsmuren er det sidste skridt på vejen mod en total atomisering af det palæstinensiske samfund.

Er der en vej ud af miseren?
Bosættelserne er blevet den største forhindring for fred. Israel er blevet fanget af dette monster, der er opbygget gennem 40 års besættelse. Israelerne har vænnet sig til at leve i et samfund baseret på privilegier. Før 1967 havde arabiske immigranter færre rettigheder end Israelere, mens palæstinensere i Israel havde færre rettigheder end alle andre. Palæstinensere på Vestbredden og i Gaza havde ingen politiske rettigheder og det israelske militær kontrollerede alle sider af deres liv.

Før 1967 var Israel et forbillede for mange af vestens unge, et socialistisk eksperiment, der fik unge til at strømme til kibbutzerne og mere end 80 procent af arbejderne organiseret i en fagforening. I dag er Israel et kapitalistisk samfund, hvor kun 25 procent af arbejderne organiseret. Israel er en af de avancerede økonomier med størst ulighed i verden (nr. 62 på Gini indexet), og 18 familier kontrollerer 75 procent af den israelske økonomi. 
En dommedagsstemning er ved at brede sig i Israel. Fire årtiers besættelse har paralyseret samfundet og politikerne mangler mod til at se sitsuationen i øjnene. Besættelsen har besat Israel.

Læs hele artiklen i Le Monde Diplomatique >>>