Det er gratis at køre på motorvejene. Ikke noget med brugerbetaling her – bilisterne strømmer til og motorvejskøerne vokser. Dansk trafikpolitik anno 2007 er renlivet planøkonomi, a la den gamle Østblok. Det lader ikke til at genere de borgerlige partier i folketinget, og CEPOS hører man heller ikke meget til i den forbindelse.

Den privatiserede offentlige transport er lige så planøkonomisk - blot med den modsatte effekt. Her skrues prisen via tilskudspolitikken op i et leje, der får kunderne til at flygte. Siden 2000 er hver femte passager forsvundet fra busserne i Danmark. Alene i hovedstaden blev der sidste år foretaget 31,5 millioner færre rejser med bus end i 2000. Siden nytår er det faldet med yderligere fem procent - svarende til 33.000 færre rejser hver dag.

I 1980 kostede et gult HT-klip 3 kr. I 2006 var prisen steget til 15,50. Hvis benzinprisen var reguleret i samme takt, skulle benzin have kostet 24 kr pr liter.

Og godstransporten styres lige så besynderligt. Søtransporten er stort set afgået ved døden. En coaster skal betale havneafgift plus losning og lastning, og så er der ikke meget tilbage at konkurrere for. Havnene er blevet udsultet og har ikke fået tidssvarende godsterminaler. De sælges nu til højestbydende ejendomsspekulanter.

Og godstransport på skinner, tja... DSB Gods er blevet solgt til et udenlandsk selskab, Raillon, og kører stort set kun transit dvs. tværs igennem Danmark. Den nationale godstransport i Danmark er ikke interessant på grund af en lang række ”tekniske handelshindringer”.

Lad mig blot nævne nogle få: høje afgifter for at køre på strækningerne, høj fast afgift (uanset tog størrelse) for at passere Storebæltsforbindelsen, stor lejeafgift for at benytte kombiterminalerne på to af terminalerne resten er gud hjælpe mig lukket, de fleste godsbaner er spærret for trafik på trods af behovet, man har fjernet eller spærret en stor del af side- og læsse sporene samt en del af havnebanerne og man har planer om at fjerne yderligere 30-70 % af sidesporene i perioden 2007-2014 osv. osv.

Men på motorvejene kører det bare. Lastvognstogene betaler ikke en brøkdel af det slid, de rent faktisk forårsager..

Hvad med at indføre lidt konkurrence mellem de forskellige transportformer, kort sagt lidt markedsøkonomi?

Hallo Flemming Hansen, hallo CEPOS – hører I efter?

Læs mere >>>
http://groups.google.com/group/dk.fritid.jernbaner/browse_thread/thread/fbcddbbfa4829b76
http://www.cits.aau.dk/download/Publikationer/ITS%20i%20Danmark170805.pdf
http://www.danske-havne.dk/upload/cowi_rapport_001.pdf
http://www.trg.dk/transportraadet/pup/NT/NT-98-01.doc
 http://www.plan.aau.dk/~michael/undervisning-filer/BESI5-2004.pdf
http://www.trafikbogen.dk/index2.html
http://www1.ctt.dtu.dk/downloads/pdfs/Jonas%20Andersen,specialprojekt.pdf
http://www.trg.dk/td/papers/papers05/Trafikdage-2005-494.pdf