- Home
- Udland
- Israel - Palæstina
- Seksdageskrigen 40 år efter
Seksdageskrigen 40 år efter
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 06/14/2007
- Israel - Palæstina
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Se alle artikler Ebbe LauridsenDen militære triumf for 40 år siden er endt med at blive en 40-årskrig, der langtfra er afsluttet. En katastrofe ikke kun for den palæstinensiske befolkning, men også for israelerne.
FN-s delingsplan i 1947 overlod 45 procent at jorden til palæstinenserne. Efter krigen i 1948 var der 22 procent tilbage. Disse 22 procent blev besat i 1967, og siden da har bosættelser sat sig på den bedste jord og kontrollerer i dag hovedparten af vandressourderne. En flere hundrede kilometer lang mur skærer sig dybt ind på palæstinensisk område af hensyn til bosætternes sikerhed og brug af egne separate veje.
Bosætterne lever et komfortabelt liv. Det bibelske landskab er charmerende. Blomstrende geranier og bougainvilleaer skærmer udsigten til de palæstinensiske boligblokke og separate motorveje sikrer en let og uhindret transport. Imens må palæstinenserne finde sig i store omveje, ydmygende kontrolposter
De oprindelige palæstinensiske indbyggere presses reelt sammen i fire trange enklaver – tre på Vestbredden og en i Gaza. Der er levnet fire millioner mennesker et areal på mindre end Fyns størrelse. De kan ikke bevæge sig frit mellem enklaverne. Selv færdsel mellem nabolandsbyer på Vestbredden kan være begrænset til store omveje til fods eller på æselryg.
Ude i landsbyerne er det indespærringen, vandmanglen – og frugthøsten, der får lov at rådne i køerne ved checkpoints – der gør det umuligt for de besatte palæstinensere at tjene til livets ophold.
En annonce i avisen Haaretz fra den israelske fredsbevægelse Gush Shalom forleden kommenterer det således: ’Vi har isoleret Gaza. Vi har udsultet Gaza. Vi har eksproprieret hundreder af millioner, der tilhørte dem. Vi har overbevist verden om at påføre dem blokade. Vi har ydmyget Mahmoud Abbas ( den palæstinensiske præsident). Vi har boykottet Hamas. Vi har skubbet dem ud i broderstrid, Nu er der anarki. Prisen betales af Sdorot (dén israelske by, der ligger klods op ad Gaza og som ofte rammes af raketter derfra)’
Se kort over Vestbredden og muren her >>>
De sorte og blå områder er bosættelser, de hvide er veje og områder under israelsk kontrol.
Kilder:
Mogens Lykketoft >>>
Den jødiske forfatter, Tony Karon: >>>
Den isrsaelske fredsaktivist, Uri Avnery >>>
Send videre
Relaterede Artikler
- Den fatale traktat
- VÃ¥benhvile i Gaza
- Rigtige venner...
- Glem alt om en tostatsløsning
- Valgfusk i New Hampshire?
- Annapolis - en dårlig vittighed
- Seksdageskrigen og bosættelserne
- Blair som fredsdue
- Rotteeksperimentet i Gaza
- Seksdageskrigen – myten om Israel som den svage part
- Israelere og palæstinensere i samme stat?
- Mellemøsten mangler vand
- Fatah al-Islam – en af USA’s mere tvivlsomme venner
