Lad os tage en kort tur gennem husets historie og hele kontroversen omkring den højreorienterede og fundamentalistiske sekt Faderhusets ”fjendtlige” overtagelse. Fra arbejderbevægelse til Human A/S.

Folkets historiske, bevaringsværdige hus
Selve bygningen blev opført af arbejderbevægelsen og indviet d. 12. november 1897 som ”Folkets Hus”. Det har altså snart 110 års fødselsdag. I mange år fungerede det som forsamlingshus – altså ikke bare til faglige møder, men også til boksestævner, baller osv. Et par gange var det centrum for mere eller mindre historiske begivenheder i arbejderbevægelsen – bl.a. fik det besøg af Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg. Lenin gik som bekendt hen og blev Sovjets første statsleder. Luxemburg var mindre heldig, for hendes revolution i 1919 i Tyskland gik galt. Hun blev taget til fange, tortureret og myrdet. I 1910 blev den anden internationale kvindekongres afholdt i Folkets Hus, hvor det blev vedtaget for fremtiden at fejre kvindernes internationale kampdag d. 8. marts hvert år for fremtiden, og det gør man stadig.

I 1956 byggede arbejderbevægelsen et nyt hus til sine arrangementer. Det ligger på Vesterbro og hedder i dag Vega. Derefter stod Folkets Hus tomt i et par år. Da Brugsen på et tidspunkt i 1960'erne købte det for at rive det ned og bygge et supermarked, blev der stukket en kæp i hjulet for de planer med henvisning til bygningens historiske betydning. En bevaringsværdighed Københavns byråd altså valgte at ophæve i 2006. Hvad man som samfund finder værd at bevare er åbenlyst relativt. Beslutningen skal selvfølgelig ses i lyset af at bygningen er i en let ramponeret tilstand. Men den er også foranlediget af politiets indstilling – de ønsker mindst muligt arbejde og forestiller sig mere besvær med at beskytte nye brugere af den samme bygning end med nye brugere af en ny bygning. Samt selvfølgelig af at arbejderbevægelsen, for hvem bevaringsværdien må anses at være størst, tilsyneladende ikke er synderligt interesserede længere. Eller rettere sagt: alvoren gik først op for dem da Faderhuset tilsneg sig ejerskab af huset.

Den nuværende status som Ungdomshus opnåede bygningen i 1982, hvor daværende overborgmester Egon Weidekamp gav nøglerne til huset til en gruppe BZ'ere, der havde besat det. Med tiden blev Ungdomshuset Københavns omdrejningspunkt for punk-musik. Den autonome bevægelse og en række spøjse grupper fra byens undergrund og alternative miljøer fik et tilhørsforhold til det. Lige som det var øvelokale for utallige lokale amatørbands og afholdt et udsøgt ugentligt folkekøkken. Huset fik en helt speciel sjæl, det er der ingen tvivl om. Det var en eller anden følelse at komme der.

Efter en brand i huset i 1996 blev der oven i brandskaderne konstateret svamp og råd i trækonstruktionerne. Københavns kommune opgav huset, da de mente en reparation ville blive for dyr. Men d. 1. marts 1997 blev huset godkendt af brandmyndighederne efter istandsættelse af brugerne selv. April 1997 indgås en ny aftale mellem Ungdomshuset og kommunen. Uddannelses- og ungdomsforvaltningen vurderer i 1998 det som ”vigtigt for Københavns Kommune at have” Ungdomshuset som en del af sine tilbud til byens unge.

Men allerede i 1999 sætter byrådet alligevel huset til salg. Det sker efter en intens debat og med henvisning til påstande om at huset er ringe i stand og at der mangler kontakt til de unge brugere. Mange anede ikke kommunen i aftalen havde forbeholdt sig mulighed for et salg. Men det havde den. Til gengæld stod der også at kommunen skal forsøge at finde en ny bygning et andet sted i byen.

Der kom dog i første omgang kun to bud: I 1999 bød "Fonden til fremme af blivende økologisk balance" 2,1 millioner, men blev afvist. I 2000 bød den kristne frikirke Faderhuset 2,2 millioner kroner, men blev også afvist som ”useriøs”. Ud over den kontroversielle situation med hensyn til husets brugere, er et køb også omfattet af en række klausuler for stedets brug samt en bestemmelse om at det ikke uden lige må sælges videre. Selv om nogle kommunalpolitikere har haft travlt nok med at kritisere stedet, har man jo omvendt ikke holdt sig tilbage når der skulle tørres sociale forpligtigelser af på det. Men grundet klausulerne er der ikke så mange interesserede købere. Pludselig dukker et mystisk skuffe-selskab op – ”Human A/S v. Inger Stokvad Loft” – ud af det blå med et tilbud på 2,6 millioner kroner. Kommunen accepterer. Om det var de 400.000 kroner eller forskellen mellem et totalt ubeskrevet skuffe-selskab og en interesseorganisation, der gjorde udslaget for politikerne, må være op til hver enkelt at vurdere.

Faderhusets byggegrund for kulturkampen
11 måneder efter salget af Jagtvej 69 overtager den kristne sekt alle aktier i Human A/S, og overtager dermed også ejerskabet af Ungdomshuset uden at komme i konflikt med klausulen om forbud mod videresalg af bygningen. Faderhuset tilkendegav at man ønskede at indrette et ”kristent ungdomshus” på adressen, og giver de nuværende tre måneder til at rømme huset. Fogeden giver dog sagen videre til byretten.

Nytårsaften mellem år 2001 og 2002 tager ca. 50 af Faderhusets medlemmer loven i egen hånd og trænger med låsesmedes hjælp ind i Ungdomshuset. De smides dog ud af en gruppe brugere. Kristligt Dagblad beretter d. 2. januar at Faderhusets leder Ruth Evensen fik en flænge ved øjet og enkelte andre fik knubs. På deres hjemmeside beskriver Faderhuset mærkværdigvis deres indbrud-lignende aktion som en ”paradoksal glæde”.

Først i august 2003 stævner Faderhuset Ungdomshuset ved Københavns Byret, hvor sagen går i gang tre måneder senere. Januar 2004 afsagde byretten sin dom: ”Sagen er ikke en sag under lejeloven. Ungdomshusets brugere tilpligtes at erkende, at deres brugsret er ophørt, og de skal yderligere anerkende, at alle aftaler vedrørende brug af Ungdomshuset er ophørt.” I stedet for at rømme ankede man til landsretten, der dog i august 2006 stadfæstede byrettens dom. Man fik afslag på at anke til Højesteret, og Fogedretten fastsatte rømning til senest 14. december 2006. Og om nødvendigt med politiets hjælp.

September 2006 opstod ”Fonden Jagtvej 69” med henblik på at købe huset tilbage fra Faderhuset, og forære det til de nuværende brugere. Selv om både politidirektør Hanne Bech Hansen og overborgmester Ritt Bjerregaard henstillede til Faderhuset, at de skulle tage imod tilbuddet, blev dette afvist. Den borgerlige fløj på rådhuset udtrykte forargelse over borgmesterens mægling lige som den nedstemte forsøg på politiske indgreb. To dage før fogedrettens dato for rømning kom Fonden Jagtvej 69 med endnu et tilbud på tilbagekøb: man havde nu samlet hele 15 millioner kroner sammen. Men trods udsigten til en fortjeneste på 12½ millioner kroner valgte Faderhuset alligevel at sige nej. De mente nu sagen var blevet principiel og at de havde været udsat for ”angreb”.

Hvis Jagtvej 69 hidtil havde haft en usædvanlig historie blev den herefter helt speciel. 26. november laver en gruppe aktivister en demonstration mod Faderhuset uden for deres lokaler i Rødovre. I den forbindelse er nogle politibetjente så ivrige i deres brug af knebler, det kritiseres af selveste Amnesty International. For især drama-hungrende TV2 News kom højdepunktet utvivlsomt d. 16. december, hvor en demonstration kom i helt uhørt voldsom konfrontation med politiet. Demonstrationen fik lov at bevæge sig et kort stykke ned af Jagtvej, hvorefter den blev stormet fra alle sider af mange kampklædte betjente. Der blev affyret tåregas fra den ene side og balloner med maling fra den anden. Der blev anholdt over 200 personer og flere kom til skade.

”Vi stopper kun folk, hvis de giver anledning til det” – udtalte Flemming Steen Munck, også til Ekstra Bladet d. 16. december 2006. Ja... i øvrigt flere timer efter tåregassen var lettet og alle mulige andre steder i København end Jagtvej 69. Gående fredeligt på fortorvet. For at have en trøje med politisk tryk på. Eller for at have mærkeligt hår.

Statsministeren har i egen høje person erklæret kulturkamp. Hans borgerlige kollegaer på Københavns rådhus har i hvert fald modarbejdet Ungdomshuset, der jo er udtryk for en aldeles u-borgerlig kultur. Faderhuset kan måske anskues som en slags borgerlig kultur. Men også kun måske, for der er tale om en fundamentalistisk sekt. Bl.a. driver de omgang med folk som Moses Hansen, der jo er kendt for sit indædte had mod islam, og har efterladt ca. 70 unge mennesker med psykiske traumer som følge af deres særprægede fortolkning af kristendommen. Det havde været nemmere for Faderhuset at købe et andet hus – man kunne oven i købet have tjent penge på tilbudet fra Fonden Jagtvej 69 – men nej. Man vil ødelægge Ungdomshuset.

Februar 2006 forhandlede man så endnu en ekstraordinær omgang, omkring et udspil fra kommunen om at indrette Ungdomshus på en nedlagt skole i nærheden af Jagtvej 69. Så snart det kommer frem, at der også forelå planer om at indrette handicap-institution i skolebygningen, breder forargelsen sig på de handicappedes vegne. Da Ungdomshusets brugere ikke accepterer en købspris på mere end 1 krone, af hensyn til modvilje mod kommercialisering, foreslår Fonden Jagtvej 69 at lægge de 15 millioner kroner som donation til bygning af en institution for handicappede børn. Men heller ikke det går Ungdomshuset med til. Igen står nogle uforenelige principper stejlt over for hinanden. Lidt for uforenelige og lidt for stejlt vil de fleste almindelige danskere nok mene.

Men én positiv ting kan man da sige: sjældent har en institution for handicappede været så populær blandt en gruppe kommende naboer. Sandheden er, at Nørrebro bliver mere og mere småborgerligt. En treværelses lejlighed koster mere end hvad Faderhuset fik lov at købe en femetagers bygning for.

Rydningen og efterspillet
To måneder efter fogedens oprindelige dato for rømning var jeg imidlertid vidne til endnu en fantastisk koncert på Ungerens lille scene. Et brutalt dødsmetal-band med kvindelig vokal blæste enhver ide om konformitet i småstykker. En genre der ignoreres af musikbranchen så vidt det er muligt. Et af numrene havde intet navn og de har endnu intet indspillet, så jeg kunne ikke en gang købe en demo. Men jeg vil da holde øje med dem – Realm of Chaos – og skænke Ungeren en venlig tanke for endnu en gang at have givet chancen til et totalt ukendt band. Den slags musik kan man kun se... tjae, ingen steder efter hånden!?

For selv om Ungdomshusets brugere aldrig gav op, satte systemet jo alt ind på at slette deres aktiviteter fra Danmarkskortet. Nemlig en solid styrke kampklædte betjente og en gruppe anti-terror betjente i en helikopter. Rydningen, optøjerne, nedrivningen... det er alt sammen historie nu. Trods visse mørklægningsforsøg fra politiets side rimelig grundigt belyst i danske medier.

I dag er der stort set kun en bod i det gamle Pusherstreet på Christiania tilbage. Samt hjemmesiden Ungdomshuset.dk og en demonstration af og til. Forudsigeligt nok marcherer staten taktfast videre, og næste mål for normaliseringen af Danmark er netop Christiania.