Vi danskere husker Donald Rumsfeld som den amerikanske forsvarsminister, der ledte USA og en række andre lande i krig mod Afghanistan og Irak. Og som måtte gå af efter midtvejsvalget, som demokraterne vandt i november 2006.
Men hvem er han egentlig? Man siger en god forretningsmand kan sælge sand i Sahara. Donald Rumsfeld er langt bedre.
30 år og i Representanternes Hus

Donald Henry Rumsfeld kom til verden den 9. juli 1932 i Chicago, og voksede op i samme stat, Illinois. Han var selvfølgelig drengespejder som knægt og kom siden på det fine universitet Princeton. Rumsfelds speciale omhandlede præsidentembedet.
I 1954 gik Donald Rumsfeld ind i hæren og tjente som pilot. Siden 1957 var han tilknyttet hæren som reservist, imens han arbejdede som assistent for diverse republikanske politikere. Ii 1962 blev han som bare 30-årig valgt ind i Repræsentanternes Hus. Der skulle han de næste syv år sætte sine fingeraftryk på sager inden for økonomi, militær, rumfart og videnskab.
En pletfri kometkarriere var skudt i gang.

Nixons urørlige højrehånd
”Needless to say, the President is correct. Whatever it was he said.”

Rumsfeld forlod først sin post da han blev tilbudt en stilling som rådgiver for den daværende præsident Nixon. Faktisk bestred han adskillige stillinger under Nixon, og talte med ham dagligt. I 1971 udtalte præsidenten om Rumsfeld: „… at least Rummy is tough enough … He's a ruthless little bastard. You can be sure of that.“
I 1973 rejste Rumsfeld til Bruxelles som USA's ambassadør i NATO. Så han slap ganske uantastet igennem balladen omkring præsident Nixons afgang i 1974. I hvad der huskes som ”Watergate-skandalen” havde Nixon blandt andet bestilt indbrud hos og aflytning af det demokratiske parti. Det var naturligvis en historisk stor skandale, og Nixon er hidtil den eneste amerikanske præsident, der er blevet afsat. Men selv om Watergate-skandalen strakte sig tilbage til begivenheder i 1972, var Donald Rumsfeld altså ikke indblandet i den.
Tværtimod rejste han i 1974 tilbage til Washington og hjalp Nixons afløser, Gerald R. Ford. Året efter blev han udnævnt til USA's hidtil yngste forsvarsminister. Her stod han i spidsen for hærens overgang til kun at bestå af frivillige. Og selv om den kolde krig så småt var i gang med at tø op, sørgede han for en vis oprustning.

Rumsfeld: businessman, lobbyist, stenrig
”I don't do diplomacy.”

Efter sine første to år som forsvarsminister, underviste Rumsfeld de næste to år i ledelse. Men allerede i 1977 fik han en direktørstilling for medicinalfirmaet Searle hjemme i Illinois. Firmaet havde brugt rigtig mange penge på at udvikle et nyt sødemiddel: NutraSweet. Men fødevareadministrationen ville ikke udstede tilladelsen til at anvende det i madvarer. Man mistænkte det for at kunne medføre en række sygdomme, og ville undersøge det nærmere.
Rumsfeld fik vendt skuden for Searle. Dels indførte han nogle militære kommandostrukturer i ledelsen og dels pressede han på for at få godkendt NutraSweet. Det har næppe været uheldigt for NutraSweet's sag at Rumsfeld kendte gud og hver mand i præsident Reagans administration. NutraSweet blev hurtigt godkendt og blev en kæmpe succes bl.a. takket være Coca-Cola Light. Pengene fossede ind i Searl’s kasse.
I 1983 besøgte Rumsfeld ingen andre end Iraks diktator Saddam Hussein. USA støttede på det tidspunkt Saddam i krigen mod det iranske præstestyre. Skæbnens ironi at Rumsfeld siden skulle bruge de samme våben, han selv havde været med til at sælge til Saddam, som argument for at angribe Irak?
I 1985 blev NutraSweet og Searle opkøbt af biotek-giganten Monsanto. I den forbindelse fik Rumsfeld et gyldent håndtryk på 12 millioner gode amerikanske dollars. Han blev også tildelt to ansete priser som en af årets mest succesfulde forretningsmænd.
De næste par år bestred han et væld af tillidsposter både i erhvervslivet og i Det Hvide Hus. Reagans stjernekrigsprojekt var han inde over. Våben-kontrol i USA – eller mangel på samme. Mellemøsten. Medstifter og aktiv i den ny-konservative tænketank ”Project for the New American Century” (PNAC).
I årene 1990 – 2001 sad han i bestyrelsen for et schweizisk ingeniørfirma, ABB, der blandt andet udmærkede sig ved at få solgt to mindre atomkraftværker til Nordkorea.

På magtens tinde – hele vestens forsvarsminister
”As you know, you go to war with the army you have, not the army you might want or wish to have at a later time.” - Rumsfeld til soldat, der brokkede sig over udrustningen. 2004.

Da George W. Bush tiltrådte som amerikansk præsident i 2001, begyndte Rumsfeld straks sin anden periode som forsvarsminister. Forbindelserne til Bush-familien var ellers ikke specielt stærke. Men det var de til vicepræsidenten, Dick Cheney. Rumsfeld skulle her slå sit ry som en af de såkaldte ”høge” i den amerikanske administration fast, og var ivrig fortaler for krigen mod Irak i 2003.
Men hvor Rumsfeld tidligere havde taget ved lære af militæret, og haft succes med at indføre militære principper i erhvervslivet, skulle det nu være omvendt. Den amerikanske hær skulle fornys efter forbillede fra hans nye erfaringer i erhvervslivet. I stedet for faste budgetter, skulle hver enhed tildeles midler efter deres evne til at demonstrere ”markedsværdi”. Hæren skulle være lille, effektiv og top moderne.
Under planlægningen af krigene mod Afghanistan og Irak pressede Rumsfeld på for at sende så små styrker som muligt af sted. Rumsfeld Doktrinen bliver det kaldt. Generalerne var stærkt utilfredse. Men til mandens forsvar må man i det mindste erkende, hans plan lykkedes med at indtage landene relativt hurtigt. Det er bare langt fra lykkedes at opretholde en nogen lunde acceptabel og fredelig besættelse.
Falling
 down – hvorfor måtte han gå? – anklagerne
”I believe what I said yesterday. I don't know what I said, but I know what I think, and, well, I assume it's what I said.” - Rumsfeld, .

Rumsfeld fratrådte som forsvarsminister i forbindelse med republikanernes tab af midtvejsvalget i USA. Det blev offentliggjort d. 8. november 2006. Men måske var han gået af alligevel. Besættelserne af Irak og Afghanistan havde været for store fiaskoer og for længe.
Rumsfeld Doktrinen var ikke kun upopulær i hæren, men også i Rumsfelds eget parti. Han blev mere og mere upopulær i CIA og militæret, og diskussionerne dem imellem har fået skyld for indirekte at have gavnet al Qaeda. USA kom på kant med Geneve-konventionerne ved brug af tortur og fængsling uden rettigheder.
Men en amerikansk borgerrettighedsgruppe har fundet ud af, de kan begynde et søgsmål mod deres administration i Tyskland. Anklageskriftet er langt og har 14 punkter. Ud over de allerede nævnte anklager står det også på listen at have løjet på Kongressens talerstol, være ansvarlig for regulære krigsforbrydelser, ødelæggelse af beviser, ulovlige aflytninger med mere. Desuden var – uagtet at mange ”synes” det var i orden – selve invasionen af Irak også ulovlig.
Spørgsmålet er hvor langt i systemet anklagerne kommer. Og om Donald Rumsfeld overhovedet kommer til at svare på dem. Måske ender det med, kun Bush og Cheney skal svare på anklagerne. Mens Rumsfeld klarer frisag – præcis som i 1974 da Nixon stod for skud.

Links
Demokratisk database over Bush-regeringens løgne: http://democrats.reform.house.gov/IraqOnTheRecord/
Ande kilder
http://www.usnews.com/usnews/general_ssi/content/money_business/MT/061110/why_rumsfeld_soared_as_ceo_san.htm
http://www.mercurynews.com/mld/mercurynews/news/politics/15999756.htm