Nogle tror fejlagtigt, at mere eller mindre politisk ladede udtalelser fra videnskabsfolk er en ny ting. Drivhuseffekt, global opvarmning, pesticider i vandløbene, atomvåben. Der er mange bekymrende ting, der har fået hårde ord med på vejen fra verdens klogeste. Men det er der ikke noget nyt i.
Men i 1969 blev en del af videnskabens kritik af samfundet sat i system fra USA's svar på DTU: Massachusetts Institute of Technology (MIT). Her dannede studerende og institutter foreningen The Union of Concerned Scientists (UCS – Foreningen af bekymrede videnskabsmænd). I første omgang gik man i kødet på atomvåbenkapløbet mellem USA og Sovjet-Unionen. Siden Reagan-regeringens stjernekrigs-projekt, Strategic Defense Initiative (SDI).
Siden har man udvidet repertoiret til også at omfatte kampagner for statslig regulering af visse bioteknologier, begrænsning af forurening, beskyttelse af truede arter og ikke mindst tiltag imod global opvarmning og klimaforandring. Foreningen er ikke imod atomkraft, men er fortaler for streng kontrol med det. Den har også taget stilling imod genetisk manipulation af og ikke-terapeutisk (forebyggende) brug af antibiotika på husdyr.
I 1997 lavede foreningen en underskriftsindsamling til fordel for USA's ratificering af Kyoto-protokollen, der som bekendt omhandler begrænsninger i nationernes udledning af CO2 og dermed forbrug af fossilt brændstof. De fik blandt andre 104 nobelprismodtagere til at skrive under, men fik altså ikke held med kampagnens målsætning.
Februar 2004 stod UCS så for en rapport om videnskabelig integritet i politik. Den kritiserede George W. Bushs regering for politisering af videnskaben. Blandt andet blev den amerikanske regering beskyldt for at have ændret i videnskabelige rapporter om klimaforandringerne samt for at vælge videnskabelige rådgivere ud fra disses politiske overbevisning frem for deres faglige kvalifikationer. Efter en smule mundhuggeri med Bush-regeringen ophørte denne pludselig med sin kritik af UCS.
UCS i dag
De bekymrede videnskabsmænd fortsatte fortrøstningsfuldt deres aktiviteter med at beskytte videnskaben mod politisk indblanding. Måske mest bemærkelsesværdigt rettede de i 2006 beskyldninger, om at der blev fusket med videnskabelige data for at underminere beskyttelsen af truede arter, direkte mod medlemmer af administrationen. Samt ikke mindst 11. november 2006 hvor de stod for udgivelsen af et kommunike, der krævede videnskablelig integritet tilbage i regeringens politik. Den tekst fik de ikke mindre end 10.600 førende videnskabsmænd til at skrive under på.
Enkelte højreorienterede organisationer har forsøgt at fremsætte kritik af UCS for stort set præcist det samme UCS har kritiseret primært de republikanske regeringer for: nemlig at være politisk motiveret i behandlingen af videnskab. Denne kritik har dog ikke vundet megen gehør og har været vagt formuleret. UCS er ej heller populære i den amerikanske bioteknologiske industris foreninger (Biotechnology Industry Organization, BIO, og Biotech Brigade) og kvægavlernes forening (National Cattlemen's Beef Association, NCBA).
I dag beskriver UCS sig selv som en non-profit organisation af borgere og videnskabsfolk, der arbejder sammen mod et sundt miljø og en sikker verden ved at integrere uafhængig videnskab med borgerlig aktivisme. Målet er opfindsomme og praktiske løsninger på vores største problemer samt at sikre ansvarlige tiltag i regeringernes politikker, virksomhedernes ageren og forbrugernes valgmuligeder. Hvad der begyndte som en lille klub af studerende og videnskabsfolk på et universitet er i dag en mindre magtfaktor med over 200.000 medlemmer fra alle samfundslag. De mener selv de er den mest pålidelige non-profit organisation.
Det mener UCS
Generelt kan man sige, UCS beskæftiger sig med emner hvorom der er generel videnskabelig konsensus og evt. debat er ophørt (pkt. 3, 4, 5 og 6) og/eller konsekvensen af ikke at følge deres råd ultimativt kan være katastrofalt (pkt. 2, 3, 4, 5 og 6). Eller som i tilfældet pkt. 1: Det aldeles indlysende.
Læs mere om Union of Conserned Scientists på deres hjemmeside - www.ucsusa.org. Der kan man også læse et væld af populærvidenskabelige baggrundsartikler om de forskellige emner.
Mærkesag: Global opvarmning
Om klimaforandringerne er mere eller mindre alvorlige, om de er menneskeskabte og om vi kan gøre noget seriøst ved dem er ikke til debat længere for UCS. De formulerer deres standpunkt omtrent således: ”Global opvarmning er en af de mest seriøse udfordringer vi står over for. For at beskytte den nuværende såvel som kommende generationers helbred og velstand, må vi reducere vores udledning af drivhusgasser ved at bruge den teknologi, know-how og de praktiske løsninger, vi allerede kender til.”
Det var såmænd UCS der afslørede den amerikanske olie-gigant ExxonMobil i at sponsorere og bevidst sabotere forskning i klimaforandringerne, sådan som danske medier fortalte i marts 2007. Rent praktisk uddelte man mellem 1998 og 2005 ikke mindre end 16 millioner dollars til et netværk af 43 lobbyist-organisationer.
Disse lobbyister arbejdede ganske målrettet på at argumentere imod selv de mest ubenægtelige videnskabelige fakta, fremstille oppositionen mod handling som ”velovervejet” snarere end blot forretnings-interesse og påvirke den amerikanske regerings politik og udtalelser. Der er såmænd også et par danskere, der er faldet for noget af denne propaganda, og er kommet i både Jyllands-Posten og Danmarks Radio med deres gengivelse af den.
Mærkesag: Genetisk manipulation af fødevarer
UCS prøver ihærdigt at overbevise myndighederne om vigtigheden af en række tiltag i forbindelse med anvendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO). I USA er myndighederne ikke lige så forsigtige som i Europa. UCS ønsker...
...helt at beskytte vores fødevarer og miljø mod forurening med GMO. Når først de modificerede gener er ét sted, vil de spredes i naturen med fødekæden og arternes normale formering.
...at der gennemføres grundige analyser af de økologiske risici samt lægges planer for løsningen af eventuelle problemer ved brugen af afgrøder der producerer Bt-toxiner – altså planter der selv producerer pesticider.
...holde nøje øje med de økologiske konsekvenser ved at slippe genetisk modificerede fisk fri.
...kræve både grundige undersøgelser og mærkning af genetisk modificerede fødevarer inden disse frigives til salg.
Det er de største bekymringer for de amerikanske videnskabsmænd. Det kan lyde hysterisk for nogle – hvis man vil, har man jo lov til at betale ekstra for økologisk mad. GMO er jo totalt bandlyst i økologisk praksis. Men da Albert Straus, en økologisk malkekvæg-bonde fra Californien, fik sit foderkorn tjekket, viste det sig at 6% af det indeholdt GMO. På en måde kan man sige, at tillader man GMO i det fri, umuliggør man samtidig økologisk landbrug på langt sigt. For det er umuligt at forhindre gener i at sprede sig via pollen med vinden eller alle de utallige andre måder naturen fungerer på.
Nu prøver Albert Straus så at få sine produkter mærket ”certificeret GMO-fri” ved at kontrollere sine leverandører. Men det er næsten lige så besværligt som det var at blive certificeret økolog i sin tid. I USA er f.eks. ca. 60% af al majs og 90% af al soja GMO. Værst tænkelige scenario er at man får skabt et problem, der lige som kogalskab først viser sig 20-50 år senere. Vi kan komme til at drøne forbi et point of no return hvis vi ikke er forsigtige.
Men Union of Concerned Scientists er ikke imod gensplejsning som sådan. De argumenterer blot for større forsigtighed end der typisk udvises af de, der tjener pengene på teknologierne.
Projekt: Miljøvenlig bil
Marts 2007 offentliggjorde UCS et bil-design lavet af foreningens ingeniører. Designet udelukkende af allerede eksisterende teknologier, overgår bilen selv den mest ambitiøse politiske målsætning for fremtidens krav til bilfabrikanterne. Den amerikanske bilindustri ligger i slagsmål med de amerikanske politikere om fremtidens biler, så UCS' bil er på den måde et konkret indlæg i den debat.
UCS Vanguard, som de kalder designet, går ikke på kompromis med sikkerhed og ydeevne, men hævdes at forurene 40% mindre end eksisterende biler. Alle de teknologier, designet er stykket sammen af, kører på vejene den dag i dag. Der er bare ingen fabrikant der endnu har kombineret dem alle. Budskabet er altså, at det ikke er et teknologisk problem at gøre noget ved bilismens bidrag til drivhuseffekten, men udelukkende et spørgsmål om politisk vilje og medgørlighed fra industriens side.
I amerikansk sammenhæng hævdes det at UCS' design kun koster hvad der svarer til ca. 1700 kr. ekstra. Og at bilen typisk vil spare bilisten for ca. 7300 kr. gennem sin levetid. Men nu er amerikanske priser på både biler og brændstof jo helt anderledes end danske.
Rent praktisk består kombinationen bag UCS Vanguard blandt andet af topmoderne teknologier i motoren, der kun bruges i få nye modeller. Cylindre der kan slå fra, når de ikke behøves, og et automatgear der justerer sig selv. Der er aircondition i bilen, men det mest miljøvenlige af slagsen. Og så kan motoren køre på ren benzin eller en blanding på helt op til 85% ethanol.
Selv om Bush-regeringen ikke gør noget, indfører flere og flere stater skærpede krav til bilindustrien. Bilindustrien svarer igen med retssager, men det gjorde de også da sikkerhedsselen og siden airbags blev påkrævet, svarer UCS. Fyr advokaterne og ansæt nogle ingeniører, så løser i problemet på ingen tid, er beskeden.