FN forudser krige om vand i fremtiden. Jep, om vand! Verdensbanken er enig, men udlægger sagen sådan, at mangel på vand vil blive en af verdens største hindringer for økonomisk udvikling.

Situationens alvor kan illustreres med, at vi har mindre vand tilgængeligt nu end for 2000 år siden – men vi er over 30 gange så mange mennesker! Os mennesker har fældet Jordens skove i takt med udbredelsen af vores civilisation. Plantelivet binder vand i jordens overflade. Den evne forsvinder altså, og jorden udtørrer. Det får os til at forlade udtørret landbrugsjord, og fælde nyt skov.

Flere af verdens største floder indeholder nu en brøkdel af det vand, de tidligere indeholdt, ved deres udløb. Inden det når at løbe ud i havet, har vi mennesker brugt det. Vi bliver flere og flere, så landbruget producerer dobbelt så meget føde som for 30 år siden – men bruger tre gange så meget vand til at gøre det!

Ikke kun polerne smelter. Vandreserverne fra gletschere og sneklædte bjergtoppe overalt i verden bliver mindre og mindre. Millioner af mennesker overalt i verden er afhængige af at disse opbygges ved snevejr om vinteren så afsmeltningen om foråret og sommeren fylder deres vandløb. På Rocky Mountains, Himalaya og Kilimanjaro er problemet essentielt det samme som ved polerne. Så befolkningstilvækst, økonomisk vækst og ikke mindst global opvarmning har fanget problemet i flere onde cirkler, end det er lige sådan at overskue.

Problemet er altså ikke begrænset til Afrika, hvorfra vi er så vant til at høre om tørke og hungersnød, vi næsten er blevet immune. Indien mangler vand. Kina, Sydeuropa, Australien, Bolivia, Libanon, USA, Mexico og mange andre lande gør også.

Konsekvenserne er endnu uforudsigelige for klimaeksperterne. Men tørre områder bliver nok endnu tørrere. Nedbør mere sjælden, men voldsommere når den endelig kommer og generelt mindre forudsigelig. Og konsekvenserne for os mennesker er såmænd slemme nok i forvejen: mere end en milliard har ikke daglig adgang til rent vand og 2-2½ million dør årligt på grund af dårligt vand. Så problemet koster flere liv end krig, AIDS og trafikulykker.

Der er også mange mulige måder at angribe problemerne på. Mere retfærdig fordeling af det vand, vi har – samt ikke mindst mere fornuftig prissætning af det. Mange steder kan man spare meget vand ved at gå over til mere sparsom og strategisk brug af kunstvanding i landbruget. Avl af afgrøder, der bruger mindre vand og tolererer tørke bedre. Og der ligger store muligheder i udvikling af billigere metoder til af afsalte vand – for saltvand har vi jo masser af i havene.

Desværre er det dyrt at tage initiativer, så vi kan ikke forvente at verdens fattigste – dem der tørster først – tager dem. Der sker nok først noget seriøst, når de helt store kriser rammer os.