Krigen mod terror har skabt en stemning af frygt og paranoia i hele den vestlige verden. Osama og hans kumpaner har opnået mere end de i deres vildeste fantasi havde turdet håbe på.

Det ses fx på antallet af mulige terrormål i USA, der nærmest er eksploderet - fra 160 i 2003 til 300.000 i dag. Listen omfatter så forskellige mål som Sears Tower i Chicago og Illinois Æble- og Svinefestival.

Den amerikanske regering har pustet til terrorfrygten på alle niveauer i samfundet. Et eksempel er de store skilte på interstate-motorveje, der appellerer til bilisterne om at ”rapportere mistænkelig aktivitet”, hvad det så end er? Amerikanerne bliver stopfodret med rædselsscenarier og terroreksperter – og indtil videre bliver det meste slugt råt.

Men også i lille Danmark er vi godt med. Regeringen og Dansk Folkeparti mener, at vi bør tilslutte os det amerikanske missilskjold for på den måde at forhindre Osama og andre galninge i at sende atombomber i hovedet på os. Som om interkontinentale raketter og atombomber bare er noget, en terrorist lige kan skaffe.

Osama’s helt store kup er imidlertid det skred i vores grundlovssikrede rettigheder, som krigen mod terror har afstedkommet. I USA udsættes amerikanere af arabisk herkomst i stigende grad for politisk chikane og social diskrimination, og der er generelt stigende mistænksomhed over for udlændinge i det hele taget.

Og i Danmark varetægtsfængsles unge mænd med for langt skæg og underlige internetvaner på tågede mistanker om, at de muligvis - hvis og hvis - kunne finde på at et eller andet ikke nærmere defineret.

Begivenhederne den 11. september kunne have udløst en global solidaritet imod ekstremisme og terrorisme. Det ville have været langt mere frugtbart end den demagogiske krig mod Islamo-fascismen, som USA ensidigt har proklameret, og som vi er blevet rodet godt og grundigt ind i.