”Min fjendes fjende er min ven” er et godt gammelt princip i afdelingen for beskidte politiske tricks. USA har snart lang erfaring inden for denne genre, senest i Afghanistan, hvor USA med stort held støttede Osama bin Laden og hans mujahadiner i en lille stedfortræderkrig mod Sovjetunionen.

Nu forsøger USA ifølge stjernereporteren Seymour Hersh at gentage succesen, denne gang i Libanon. Ifølge Hersh støtter USA Fatah al-Islam som en del af et hemmeligt program, der går ud på sammen med alle midler at dæmme op for den shiitiske – og dermed iranske – indflydelse i Mellemøsten

Fatah al-Islam menes at have forbindelser til Abu Musab al-Zarqawi, leder af al-Qaeda in Irak. Der er muligvis også forbindelser til Syrien, selvom både gruppen og syriske myndigheder benægter dette.

Under det israelske angreb i Sydlibanon sidste sommer, der specielt var rettet mod det shiitiske Hezbollah, støttede den libanesiske regering selv Fatah al-Islam, men nu er det åbenbart blevet for meget. Regeringen har besluttet at sætte Fatah al-Islam ud af spillet, og det har kostet mange civile livet i en palæstinensisk flygtningelejr nær Tripoli, hvor Fatah al-Islam har forskanset sig

Læs mere om Fatah al-Islam her >>>
Wikipedia
Aljazeera
Reuters