Ole Birk Olesen har begået en velskrevet og læseværdig bog om velfærdsstaten, kaldet ”Taberfabrikken”. Bogen giver et godt billede af stigende problemer i Velfærdsdanmark.

Hans tese er, at disse problemer: 900.000 på offentlig forsørgelse, stigende kriminalitet, narko, vold, osv. skyldes velfærdsstaten. Den har taget lysten og evnen til at arbejde, til at tage et ansvar for sit eget liv fra disse mange hundrede tusinde. De er blevet klienter.

Denne klientificering får et ordentligt og velfortjent fur, men forfatteren går desværre i selvsving. Hans forblændelse af minimalstaten som eneste løsning på miseren medfører en så enøjet brug af tal og statistikker, at hans konklusion og deraf følgende løsningsforslag ikke holder vand.

Løsningen er ellers enkel. De 900.000 danskere, der står uden for arbejdsmarkedet, gør det af egen fri vilje, fordi de ikke gider at arbejde. Fjern understøttelsen, og brug provenuet til at sætte skatterne ned – og hokus pokus forsvinder køen af ledige.

Den alternative velfærdskommission fokuserede også på ledigheden som det største velfærdsproblem. Den barslede i 2006 med et katalog over løsninger, som stort set blev tiet ihjel i den offentlige debat. Her kan man bl.a. læse, at uddannelse og jobtræning er vejen til at få de ledige i arbejde. For de langtidsledige består problemet ofte i en kombination af ledighed og dårlig uddannelse plus sociale problemer, psykiske problemer, misbrug osv. Her gør økonomisk pisk kun situationen værre. For uanset hvor meget man sætter de langtidsledige ”på sultekur” hjælper det jo ikke på de mange barrierer for at få job.

Det hjælper altså ikke at fjerne understøttelsen. Arbejdsmarkedets parter og AF-systemet må meget mere aktivt på banen. Hvad ligner det fx at foreslå import af portugisisk sygeplejersker. Sundhedssektoren har skreget på arbejdskraft i utallige år – ja nærmes årtier uden selv at gøre en indsats for at uddanne folk. Det samme gælder håndværksmestre og andre private arbejdsgivere, der har udvist manglende rettidig omhu. Og AF-systemet bruger stadig mere tid på at kontrollere folk end på at skaffe dem et arbejde.

Danmark og de øvrige nordiske velfærdssamfund hører til blandt verdens rigeste og vi topper listen som et af de mest konkurrencedygtige samfund. Det er der mange grunde til: En af dem er vores beholdning af ”social kapital”. Det giver os en kæmpemæssig konkurrencefordel, som man kan læse mere om i Gert Tingaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen nye bog: Social Kapital.

Vores berømte flexicurity system, der indebærer at arbejdsgiverne let kan hyre og fyre folk, er også en vigtig konkurrenceparameter. Allervigtigst er dog måske at det ikke er lykkedes at ødelægge den sociale sammenhængkraft fuldstændig, selvom den er truet.

Fx af teoretikere som Ole Birk Olesen

Social Kapital
Af Gert Tingaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen

Taberfabrikken
Af Ole Birk Olesen

Velfærd for alle.
43 alternative forslag til Velfærdskommissionens reformer