Vi hører sjældent om ”udenforskabet”, men 12. august rettede Lars Trier i Politiken vores opmærksomhed mod de mere end 700.000 ledige danskere i den arbejdsduelige alder, der til daglig er usynlige. Antallet af faktisk ledige danskere er blevet så ugennemskueligt, at økonomer og politikere kan jonglere med tallene efter forgodtbefindende, og derfor er det alt for let at overse udenforskabet. Men det er der, og det omfatter et stigende antal unge, der kan se frem til måske resten af deres dage at skulle være på overførselsindkomst. Optøjer som dem, vi har set i England vil være et realistisk fremtidsscenarium også i Danmark, hvis vi ikke standser denne udstødning.

Desværre er de redskaber, politikere og eksperter foreslår, ikke tilstrækkelige. Det er svært at se i øjnene, at den danske arbejdsmarkedspolitik har spillet fallit. De gode intentioner og mange milliarder har end ikke i de gode år før krisen været i stand til at mindske antallet af marginaliserede og udstødte mennesker, der er blevet klientificeret og frataget deres selvrespekt.

Hvornår mon politikerne indser, at tvang, kontrol og mistænkeliggørelse ikke virker. Hvorfor skal de svage grupper smage pisken, mens de stærke belønnes med skattelettelser? Hvordan skal de udstødte blive i stand til at starte deres indre motor, så længe de er i lommen på en sagsbehandler?

Nogle eksperter peger på, at Danmarks konkurrenceevne er for dårlig på grund af for høje lønninger. Lønnen skal ned, så vil beskæftigelsen stige. Andre foreslår skrappere styring af de ledige, fx i form af arbejdspligt til gengæld for bistandshjælp. Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe et arbejdsmarked, der både er mere rummeligt og har en bedre lønkurrenceevne.

Hvad med at kigge på skattesystemet. Liberal alliance mener, at en flad skat på 40 procent løser alle problemer. De konservative er inde på det samme. Regeringen har allerede anvendt skattesystemet til at dele gulerødder ud til folk i alderen 64-65 år, der stadig er i arbejde. De får en præmie i form af en negativ skat, så tanken om at bruge skattesystemet ligger altså ikke politikerne helt fjernt.

Hvad ville der ske med lønkurrenceevnen, hvis vi indførte en negativ skat på fx 8.000 kr pr måned for alle? Lad os kalde det basisindkomst. Det ville skabe rum for en betragtelig nedsættelse af mindstelønnen og dermed åbne for et nyt arbejdsmarked. Til gengæld kunne vi afskaffe alle overførselsindkomster med tilhørende bureaukrati.

Så enkelt kan det gøres. Staten uddeler hvert år ca 300 mia kr i form af forskellige overførselsindkomster som folkepension, understøttelse, bistandshjælp osv. osv. Det svarer nogenlunde til det, denne reform ville koste. Forslaget hænger fint sammen statsfinansielt. Der skal ikke flere penge ud, ikke flere ind. Beregningerne kan hentes her: www.basisindkomst.dk.

Men der er nogle meget vigtige sidegevinster ved forslaget - ikke mindst i disse tider: Det åbner som sagt et arbejdsmarked for de ledige, der i dag ikke er råd til at beskæftige. Prisen på arbejdskraft vil nemlig tilpasse sig efter, at folk får udbetalt basisindkomst. Når der tales om, at den danske lønkurrenceevne er for dårlig, er det jo prisen på arbejdskraft før skat, der er problemet for arbejdsgiveren. Den er ganske rigtigt høj i forhold til vore konkurrenter. Lønmodtageren ser imidlertid på lønnen efter skat, og med dette forslag bliver der plads til at sænke bruttolønnen uden at det giver mindre udbetalt efter skat

Det giver nogle dynamiske effekter, som det kunne være interessant at regne på. Hvad sker der, hvis vi ved hjælp af skattesystemet sætter prisen på arbejdskraft ned? Ikke blot får eksporterhvervene forbedret deres konkurrenceevne, men manden med kosten får også en chance. Der bliver råd til hjemmeservice og andre servicejobs.

Men iværksættere får også et sikkerhedsnet. Det samme gælder kunstnere, musikere osv. Vi kan spare de dyre kontrolforanstaltninger, der i dag plager mange danskere. Forslaget vil åbne for en foretagsomhed og frihed fra sagsbehandlervælde.

Og Udkantsdanmark, der i dag er ekstra hårdt belastet af ledighed og folk på overførselsindkomst, får en chance for at søsætte mange af de gode ideer til erhvervsaktiviteter, de allerede sysler med, men blot ikke kan finde penge til.

Hvad sker der, hvis "the working poor" og de andre fattige får flere penge mellem hænderne? Regeringen har længe plaget danskerne om at få gang i kreditkortene. Her er en fornuftig måde at øge forbruget på.

Hvad sker der med økonomien og med samfundet i det hele taget, hvis vi fordeler forbrugsmuligheder, jobs og tryghed lidt bedre end i dag, hvor 700.000 mennesker er sat udenfor?