Flad skat, dvs. en fast skatteprocent uanset indtægt er for rigtige liberalister en hed drøm, men de fleste nøjes med at drømme, så ideen er indtil videre stendød. Problemet er, at den strider mod det hævdvundne gamle princip, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. og det klarer en progressiv skatteskala, der beskatter rige forholdsmæssigt mere end fattige.

Nu kan liberalisterne klappe i deres små hænder. Her er nemlig et forslag, der både giver progression og flad skat.

Lad os forestille os, at vi giver alle et skattefrit fradrag på selvangivelsen, i dette eksempel 96.000 kr., kombinerer dette med en negativ skat for dem, der tjener mindre og beskatter alle indkomster med en flad skat på f.eks. 50%. Dette vil give følgende indkomstbeskatning og rådighedsbeløb:

Indkomst	Fradrag	bruttoskat	nettoskat	Til forbrug	skattepct
0	96.000	0	-96.000	96.000	negativ
30.000	96.000	15.000	-81.000	105.000	negativ
150.000	96.000	75.000	-21.000	171.000	negativ
250.000	96.000	125.000	29.000	221.000	11,6%
300.000	96.000	150.000	54.000	246.000	16,2%
500.000	96.000	250.000	154.000	346.000	30,8%

Det ses, at kombinationen af en skattefri basisindkomst og en flad skatteprocent medfører en progression i beskatningen, men samtidig vil denne skattemodel medføre, at alle får lov til at beholde halvdelen af enhver indtægt, de selv kan skaffe,

Og for ledige og bistandsmodtagere, der under det nuværende system oplever en marginal beskatning af egenindtægt på 80-100%, vil det pludselig kunne betale sig at arbejde. Og hvis de ikke skaffer sig et job, vil de fortsat få udbetalt et beløb svarende til deres nuværende understøttelse, blot nu fra skattevæsenet. Hele kontrolapparatet kan nedlægges.

Denne ordning kaldes andre steder i verden basisindkomst. I Alaska har alle borgere siden 1984 modtaget en basisindkomst uden betingelser og uden modregning. I Tyskland er der en stærk bevægelse for at indføre en lignende ordning. Den er fx på regeringspartiet, De Frie Demokraters politiske program.

Basisindkomst indført på denne måde vil medføre en stærk forbedring af Danmarks konkurrenceevne fx i form af lavere mindsteløn og dermed bedre beskæftigelsesmuligheder for netop den del af arbejdsstyrken, som arbejdsgiverne ikke har råd til at ansætte.

Og mere frihed! De alt for mange mennesker, der i dag lever i ufrihed i Danmark, nemlig de tusindvis af mennesker, der skal ”stå til rådighed” for arbejdsmarkedet, vil få mulighed for at tage deres tilværelse i egne hænder. Væk med starthjælp, indslusningsløn og sagsbehandlervælde

Men har vi råd? Det korte svar er JA! Vi uddeler allerede i dag 250 mia kr i overførselsindkomster, det svarer til 50.000 kr til alle danskere, børn og voksne

Det er faktisk ikke en sag for enten rød eller blå stue. Hvem kommer først