Det skal kunne betale sig at arbejde og derfor har Peter Strårup i Danske Bank fået en skattelettelse på en halv million om året. Det kommer Brian på bænken ikke til at mærke meget til. Han er fanget i fattigdomsfælden.

For langt de fleste på kontanthjælp betyder det, at de ikke har råd til at tage et fuldtidsarbejde til mindsteløn. Og er man så heldig at kunne skaffe sig et deltidsarbejde, får man får lov at beholde 14.50 kr pr time. Resten af lønnen uanset dens størrelse modregnes i kontakthjælpen. Det er der ikke meget gulerod i.

Men det er ikke fattigdomsfælden, der er det værste. Det er, at Brian er afhængig af sagsbehandleren. Han er blevet klient. Han er blevet taber – et menneske uden værdi og værdighed. Det er velbeskrevet, hvad der sker med et menneske, der fratages sin værdighed. Man bliver magtesløs og mister grebet om sin tilværelse.

I Danmark står 900.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet. Heraf er halvdelen på ”midlertidige” ydelser som understøttelse og kontanthjælp.

De er også berørt af det sunde princip: det skal kunne betale sig at arbejde. Det klarer samfundet på den måde, at indkomsten fra det offentlige holdes så lav, at den ikke konkurrerer med mindstelønnen. Det lyder jo meget fornuftigt. Det skal vel ikke lige frem kunne betale sig ikke at lave noget
 
Men for at sikre, at folk ikke bare sidder og fiser den af på skatteydernes regning, så er der knyttet betingelser til at modtage overførselsindkomst. Man skal stå til rådighed og finde sig i diverse mere eller mindre forståelige kontrolforanstaltninger. Det kan være et ganske hårdt arbejde at være arbejdsløs – og risikoen for at blive ramt af rudekuvert-fobi er overhængende. ”Hvad har jeg nu glemt eller overset”, tænker mange, når der dumper en rudekuvert ind ad brevsprækken.

Vi har kæmpet med arbejdsløshed i mere end 30 år. I løbet af den tid har vi tabt hundredtusindvis af mennesker ved at rangere dem ud på et sidespor. Og indtil nu har alle uanset partifarve prøvet det samme middel: kontrol og pisk i form af en evig trussel om at miste forsørgelsen.

Hvad med at prøve noget nyt: Det er besnærende enkelt: Lav modregningsreglerne om, så det kan betale sig at arbejde. Mange kontanthjælpsmodtagere kan måske klare et deltidsjob. Hvad med at gøre det lidt mere attraktivt?

Og hvad med at fjerne den barriere, der opstår, når man skal vælge mellem kontanthjælp og et job. Det kan også gøres ved at ændre modregningsreglerne.

Eksempel 1:
Deltidsjob 50 timer til 100 kr i timen giver en løn på 5.000 kr
Løn plus supplerende kontanthjælp giver efter skat i alt:   7.984 kr

Ved ændrede modregningsregler:
Basisindkomst 7.500 plus løn 5.000 giver efter skat og modregning: 9.300 kr

Eksempel 2:
Deltidsjob 100 timer til 100 kr i timen giver en løn på 10.000 kr:
Løn plus supplerende kontanthjælp giver efter skat i alt:   8.448 kr

Ved ændrede modregningsregler:
Basisindkomst 7500 plus løn 10.000. giver efter skat og modregning: 11.180 kr

Eksemel 3
Fuldtidsjob til 15.000 kr.  Supplerende kontanthjælp bortfalder.
Man får efter skat udbetalt:     10.272 kr

Hvis man til sammenligning var på kontanthjælp ville man plus supplerende
ydelser kunne få et beløb, der i mange tilfælde ville overstige de 10.272 kr

Ved basisindkomst ville man få 7.500 plus 15.000 i løn minus modregning:
i alt efter skat og modregning     13.020 kr

Ved en indkomst på 17.000 ville man få udbetalt    11.449 kr

Ved basisindkomst ville man efter skat og modregning få   13.750 kr

Det der sker, er at klienten flytter fra 100 procent forsørgelse til delvis forsørgelse. De ekstra udgifter til den mere fordelagtige modregning opvejes af stigende skatteindtægter.

Klienten kommer ud af afhængigheden til sagsbehandleren bliver herre i sit eget liv og kan starte sin nye tilværelse som fuldgyldig samfundsborger

I eksemplerne er regnet med en modregning på 60 procent.