USA verdens ”syge mand”
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 02/9/2010
- USA
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Se alle artikler Ebbe LauridsenUSA statsunderskud vil i år runde 1,6 billioner USD. De mange penge lånes i Kina og Japan, som allerede har 1,5 billioner ude at svømme. Forrentning af denne gæld koster USA 250 milliarder om året.
Det er tal, der er hinsides enhver fatteevne. Det svarer til 1 million dollar om dagen siden Rom’s grundlæggelse for 2.738 år siden og til nu.
Obamas militærbudget når næsten en billion, heri indbefattet Pentagons udgifter på 880 milliarder. plus hemmelige programmer for ca 70 mia.
Hertil skal lægges udgifter til militærstøtte til lande som Israel, Pakistan og Egypten plus udgifter til 225.000 personer, der arbejder som lejesoldater, servicepersonel samt udgifter til veteraner.
Oveni kan du så lægge 75 mia dollar til 16 efterretningstjenester med 200.000 ansatte.
Begynder det at svimle for dig?
Krigen i Afghanistan og Irak vil i år koste ca 250 mia mere end budgetteret. Heraf udgør udgifter til Obama’s ekstra 30.000 soldater til Afghanistan 33 mia dollar.
Det er ikke underligt, at aktiekurserne i USA’s krigsindustri går opad.
USA tegner sig for 50 procent af verdens samlede militærudgifter. Regnes resten af NATO med, kommer vi op på 75 procent, mens Kina og Rusland tegner sig for sølle 10 procent
Festen afholdes for lånte penge. Hvis de amerikanske skatteydere skulle betale her og nu, ville krigene hurtigt få en ende.
USA er blevet verdens “syge mand”
