Briterne undersøger nu baggrunden for invasionen af Irak og det tegner allerede nu dramatisk. Der er sandsynligvis stof nok til at bringe en række af hovedpersonerne alvorligt i fedtefadet. 

Det gælder toppen i Bush-administrationen: George Bush selv, Cheney, Rumsfeld, Powell og Rice, der i princippet kunne sigtes for de samme forbrydelser, som Nazi-lederne blev dømt for i Nürnberg i 1946, nemlig med forsæt at starte en angrebskrig.

Jeremy Greenstock, den britiske FN-ambassadør fra 1998 til 2003 beskrev Bush administrationen som forhippet på en krig med Irak mere end et år før invasionen faktisk fandt sted i marts 2003. Han beskriver, hvordan USA og UK i hele denne periode bearbejdede FN for at skaffe det nødvendige påskud til krig

Greenstock og Christopher Meyer, tidligere britisk ambassador til USA fortalte at den afgørende beslutning om at indlede en krig blev taget af Bush og Blair på et møde på Bush’ ranch i Crawford, Texas allerede i april 2002, næsten et år for invasionen og i god tid inden debatten om masseødelæggelsesvåben osv startede i FN samme efterår. De to herrers vidneudsagn bekræfter det berygtede “Downing Street Memo”, der blev lækket til pressen i 2005.

Sir Peter Ricketts, dengang formand for “ The Joint Intelligence Committee” , sagde, at mens et regimeskifte blev anset for ønskeligt, vurderede man, at en invasion ville være i strid med international ret.

Ambassadør Meyer fortalte hvordan Condoleezza Rice åbent talte om at beskylde Saddam for forbindelser til 9/11 som påskud til en invasion. Sir William Ehrman, chef for
”International Security for the Foreign Office fra 2000 til 2002” og generaldirektør for ”Defense and Intelligence fra 2002 til 2004, sagde, at den britiske efterretningstjeneste var fuldt ud klar over, at Saddam havde tilintetgjort alle sine kemiske og biologiske våben længe før invasionen.

De vidneudsagn, der indtil nu er fremkommet, bekræfter, at Bush-administrationen allerede fra sin tiltrædelse havde forberedt en udenrigspolitisk agenda, som omfattede et regimeskift i Irak for at gøre jobbet fra ”Den første golfkrig” færdigt, og at 9/11 blev grebet som et yderst belejligt påskud.

Det er jo ikke noget, der kommer bag på Moderne Tiders læsere, men det er et åbent spørgsmål, om de skyldige nogensinde bliver draget til ansvar. Undersøgelseskommissionen er ikke en domstol, der kan rejse sigtelser og fælde domme. Og om det nogensinde rammer vores egen Teflon-Anders, er nok tvivlsomt.