Der tales meget om den finansielle krise. Nu gælder det om at have is i maven, så skal det nok gå alt sammen, siger Anders Fogh og andre. Der tales ikke så meget om den økonomiske krise, der ligger og lurer bagved.

Den bliver imidlertid ikke sådan at få has på. Den russiske økonom Nikolai Kondratieff udviklede i 1925 en teori, der er sammenfattet i begrebet Kondratieff’s Cykler. Her beskrev han den kapitalistiske økonomis vekslen mellem opture og nedture på en måde, der kun alt for godt passer på den økonomiske krise, verden nu er på vej ind i.

Kort fortalt er sagen følgende: Siden 1970-erne har verdensøkonomien oplevet et fald i profitraten fra produktive aktiviteter. Det har fået investorer til at vende deres opmærksomhed mod mere spekulative investeringer i den finansielle sektor: Smarte selskabs-manøvrer, investeringer i futures, for slet ikke at tale om de nye ”derivater”, en slags fup-obligationer, som er umulige at gennemskue, og som har fået hele skylden for det finansielle rod, vi nu er ude i.

Samtidig er kapitalen flyttet fra lande som USA til Fjernøsten for at kunne omsætte lavere omkostninger til højere profitter. Det har virket en stund, men har samtidig skabt arbejdsløshed og social nød i USA. Desuden har det forværret USA’s problemer med betalingsbalance osv.

Mange efterlyser nu en ny Keynes, der med staten som aktør kan gå ind og redde situationen. Det bliver spændende at se om det lykkes. Immanuel Wallerstein har skrevet en god artikel om emnet.
Se den her >>>