Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Det var under Bill Clinton at folk, der havde en dårlig økonomi og dermed var afskåret fra at låne penge på sædvanlige betingelser, fik mulighed for at belåne deres huse med såkaldte supprimelån.
Det var under Bill Clinton at folk, der havde en dårlig økonomi og dermed var afskåret fra at låne penge på sædvanlige betingelser, fik mulighed for at belåne deres huse med såkaldte supprimelån. Disse lån blev samlet i pakker og solgt på de finansielle markeder. Meningen var, at der sikkert både var gode og dårlige betalere i pakken og på den måde blev risikoen spredt.
Men det var først da Bush administrationen tog fat, at det for alvor gik galt. Supprimelånene blev en industri. Folk blev lokket i lånefælden i stort tal. Det var en måde at skabe ”velstand” oi en periode med stigende ledighed og faldende realløn. Økonomien gik ikke særlig godt, Staten blev forgældet af krige i Afghanistan og Irak og de rige fik skattelettelser. Så længe de fattige kunne låne til lidt merforbrug, kunne Bush holde karrusellen kørende.
Ejendomsboblen så ud til at gavne alle, selvom de rige naturligvis fik mest, og den kunne i lang tid virke som motor på et tidspunkt hvor et stigende antal jobs blev flyttet til fjernøsten.
Festen blev finansieret af Kina, Japan og andre lande, der købte amerikanske statsobligationer og en del af de famøse pakker med supprimelån. Ja flere norske kommuner hoppede med på vognen og har siden tabt astronomiske summer. Læs mere her >>>
Og hvordan vil det så gå med de 700 mia USD. De ender hos de største banker som Citibank, Bank of American, and J.P. Morgan Chase. En del af pengene vil også ende hos Bank of China.
Og disse banker har ingen planer om at sende pengene i cirkulation i USA altså investere i amerikanske arbejdspladser. Skatteyderne kommer til at betale, men ser ikke mange af deres penge igen.
I løbet af de kommende måneder vil krisen virkelig begynde at kradse. Det bliver ikke noget kønt syn
Læs Richard C. Cooks artikel i Global Resarch